Etnologi

Det er et kendetegn for Etnologis forskningsprofil, at hverdagslivet danner udgangspunkt for analyser af relationerne mellem kvalitativt forskellige måder at leve og opfatte verden på, og hvordan folk søger at udleve og reproducere betingelserne for disse forskellige udgaver af "det gode liv". Den kulturelle variation og kompleksitet analyseret i konkrete rumligheder og på tværs af tid ses som udtryk for forskellige former for relationer, idet kulturformer både kan muliggøre hinanden og systematisk udelukke hinanden, sameksistere og konkurrere. Kultur anskues således i etnologisk sammenhæng som praksis og processer, hvori kulturelle former skabes, vedligeholdes og forandres. Socialitet, subjektivitet og materialitet anskues i et kulturhistorisk og kulturanalytisk perspektiv.

Dette fokusområde beskæftiger sig med studier af kollektive processer vedrørende erindring, glemsel og kommemorationer – med måder hvorpå fortiden er til stede i nutiden, bliver genstand for forskellige kampe og udspiller sig igennem forskellige praksisser. Historiebrug er et centralt begreb i dette felt, gennem hvilket politisk og hverdagslig iscenesættelse og brug af fortiden undersøges, herunder hvordan museer og andre kulturinstitutioner producerer, forvalter og formidler natur- og kulturarv. Endvidere analyseres hvordan dette knytter an til identitetspolitik og produktion af f.eks. kulturel, religiøs eller national og europæisk identitet.

Udforskningen af dette felt sker både gennem et fokus på materialiteten i kulturarvens erindringssteder og –genstande og ved at anerkende den store rolle, som immaterielle kulturelle praksisser og relationer spiller i det politiske liv og i hverdagslivet.

Overordnede forskningsområder inkluderer kultur- og naturarv, erindringskultur, historiebrug og museumsstudier.

Tilknyttede forskere: Tine Damsholt, Frida Hastrup, Anne Folke Henningsen, Signe Mellemgaard

På Afdeling for Etnologi udforsker vi, hvordan mennesker etablerer beboelige steder i verden. Dette indebærer, at de fysiske omgivelser anskues som både en præmis for og et produkt af menneskeligt virke. Vi undersøger, hvordan dette virke til forskellige tider og forskellige steder indlejres i landskaber som kulturelle former, praksisser og erfaringer. Udgangspunktet er at undersøge, hvordan natur og kultur altid er sammenfiltret.

Dette betyder, at alle landskaber er kulturlandskaber i den forstand, at havet, kysten, ørkenen og skoven er medieret af menneskelig praksis, ligesom byrummet, parken og infrastrukturen er det. Vi beskæftiger os fx med fiskeri, landbrug og byliv og ser på, hvordan folk handler ud fra de muligheder og begrænsninger, som natur- og kulturlandskaberne giver dem og hvorom forskellige processer udfoldes som fx suverænitetshævdelse. Konkret bliver der arbejdet med den omlægning af landbrug og fiskeri, der finder sted i forbindelse med EU’s strukturrationalisering og kapitalisering af produktion og brug af natur som ressource i Europa. Kampene om ressourcer i landskabet afføder også en ny landdistriktspolitik, som forandrer vilkårene grundlæggende for livsformerne i de vidt forskellige kulturlandskaber, der omgiver de urbane rum i det europæiske by system. Herunder bidrager afdelingen til forsknings- og udviklingsarbejdet i de nordiske farvandes kystsamfund med henblik på at lokalisere potentialerne for bæredygtige livsformer. Tilsvarende arbejdes der med byernes transformation og forandringer i anvendelsen af de urbane rum, der danner nye urbane kulturformer og ændrer by systemers relationer til landdistrikter. Den sammenhængende udfordring for vidt forskellige befolkninger at opretholde og at gøre byer, land og kyst beboelige i forbindelse med naturkatastrofer, klimaforandringer, affolkning, nykolonisering og globalisering bliver udforsket på tværs af kontinenter og regioner.

Tilknyttede forskere: Frida Hastrup, Signe Mellemgaard, Mark Vacher

Klimaforandringer, politiske og økonomiske kriser samt demografiske ændringer vil også i fremtiden øge den geografiske mobilitet. Indenfor dette fokusområde arbejdes der særligt med vilkårene for og de hverdagslige konsekvenser af den stigende mobilitet over grænser, og med de transformationer af de nationale og europæiske arbejdsmarkeder og politiske og sociale institutioner, der følger deraf.

På Etnologi arbejdes der med en bred forståelse af migrations- og integrationsprocesser omfattende alle aspekter af bevægelsen fra oprindelseslandet til destinationslandet, samt den række af aktører, infrastrukturer og netværk, herunder familien, som er involveret. Der lægges vægt på at forstå forholdene i relation til statslige og EU-retslige migrationspolitikker, herunder nye sociale teknologier, der regulerer, faciliterer og/eller begrænser migrationen. Globalt set er der tale om grundlæggende forandringer af virksomheds- og produktionslandskabet, der i stigende grad henlægges fra Vesten til Asien og Østeuropa. Dertil kommer at terror- og sikkerhedspolitiske problemstillinger sammen med øget de-sekularisering har sat migrationens betydning for befolkningens loyalitet og sammenhængskraft på den politiske dagsorden på nye måder.

Set fra migrantens perspektiv er der forskellige bevæggrunde for migration; den kan f.eks. være cirkulær, velfærdsbetinget, aldersrelateret, eller ske som følge af familiesammenføring eller flygtningestatus pga. politisk, etnisk eller religiøs forfølgelse. Forskelligartetheden i disse former for migration stiller nye spørgsmål til velfærdsstatens sociale og politiske rettigheder.

Europæiske dimensioner af migrationsprocesser er i fokus, men med komparativt udblik til andre verdensdele. Det er ligeledes et kendetegn for den etnologiske indgangsvinkel, at aktuelle migrationsproblematikker anskues kulturhistorisk.

Tilknyttede forskere: Marie Sandberg, Niels Jul Nielsen, Tine Damsholt

Et karakteristisk træk ved den globale magtbalance ved indgangen til det 21. århundrede er en forskydning fra vest mod øst. Denne udvikling ses ikke mindst på produktionsområdet, hvor man i en årrække i Danmark og andre vestlige lande har oplevet, at industri og anden løntung virksomhed er lukket ned eller flyttet ud af landet.

Parallelt med den stadigt mere globaliserede økonomi er de nationale arbejdsmarkeder blevet åbnet op, og den arbejdsmarkedsregulering, der blev opbygget gennem det 20. århundrede, er blevet udfordret af konkurrerende reguleringsformer fx fra tidligere østbloklande. Arbejdslivet er som led i denne udvikling under grundlæggende forandring bl.a. på den måde, at faste arbejdstider, velafgrænsede fag- og ansvarsområder samt et klart skel mellem arbejde og fritid ikke længere er en selvfølge. I dag efterspørges fleksible, innovativt orienterede medarbejdere, og det er iværksætterånd og innovation der understøttes, fordi det betragtes som nødvendigt for samfundets overlevelse.

Etnologi har en lang tradition for at udforske, hvorledes samfundets subsistensgrundlag og produktion i skiftende historiske perioder er knyttet til arbejdsliv, sociale modsætninger, relationen mellem familieliv og arbejde m.v. – hvad enten det drejer sig om det agrare, industrielle eller post-industrielle samfund. Der lægges vægt på at forstå, hvordan forholdene må anskues i et kompleks af hverdagspraksis og materialitet (såsom redskaber og arbejdsprocesser) samt organisatoriske, politiske og diskursive konstellationer.

Centralt står endvidere de større historiske forskydninger på disse områder.

Tilknyttet forsker: Niels Jul Nielsen

Den etnologiske interesse for hverdagsliv og kultur er nært integreret med en opmærksomhed på overordnede samfundsmæssige og politiske forhold og betingelser. På etnologi er et centralt forskningsfelt således relationer mellem stat og borgere i vekslende historiske konstellationer af kontinuitet og transformation.

Relation, identitet og praksis

Af forskningsemner kan nævnes undersøgelser af skiftende ledelsesrationaler og -teknologier (governmentality), europæisk, national, regional og lokal identitet, forholdet mellem stat og marked, hverdagens rutiner og praksis, subjektiverings- og interpellationsprocesser i relation til individer, livsformer, politiske og sociale institutioner og kollektive aktører. Endelig undersøges forskellige aktører og (sociale, religiøse eller etniske) grupperingers muligheder for at sætte en politisk dagsorden.
 
Det er karakteristisk for forskningen på disse felter, at der lægges vægt på at forstå, hvordan de hverdagslige såvel som politiske relationer mellem samfund og borgere formes i materielle og diskursive praksisser og i både lokale, nationalstatslige, tværnationale, og overstatslige sammenhænge.

Overnationale udviklinger og lokale forandringer

I forbindelse med undersøgelser af nyere tid spiller en række overnationale udviklinger en fremtrædende rolle: europæiseringsprocesser og nye grænsedragninger forandrer måden at agere i forhold til stat, region og det lokale, verdensøkonomiens globalisering forandrer grundlæggende vilkårene i forholdet mellem stater og borgere, og nye ledelsesrationaler forandrer den måde, hvorpå borgerne og deres hverdagsliv reguleres eller bliver genstand for frivillig intervention og sociale innovationer.

Tilknyttede forskere: Astrid Jespersen, Marie Sandberg, Mark Vacher, Frida Hastrup, Niels Jul Nielsen, Tine Damsholt

Kroppens kultur – køn, sundhed, aldring, bevægelse 

Tematisk spænder dette felt fra forståelsen og erfaringen af livet med kroppen over sygdom, sundheds og aldringsopfattelser til køn, affekt/emotionalitet, koreografier og bevægelsesrum. Det er et gennemgående træk, at kroppen og kropsteorien anskues i et kulturhistorisk og materiel-diskursivt perspektiv, ligesom flere udforsker relationer mellem kroppe, befolkninger og ledelse i en biopolitisk og governmental optik.

Etnologi har i flere år udgjort et aktivt miljø inden for humanistisk sundhedsforskning, der bl.a. udforsker aldring, livsforløb og sundhed. Aldring ses her ikke som noget, der udelukkende tilhører en bestemt livsfase. Fokus er således på livsforløb og på den rolle, som sundhed og sundhedsopfattelser spiller i forskellige livsaldre og forskellige kulturelle og sociale kontekster. Som en naturlig del af forskningsaktiviteterne inden for dette tema er der et tæt samarbejde med en række andre fag både indenfor og uden for humaniora, og de etnologiske forskningsprojekter rummer derfor alle en tværvidenskabelig dimension.

Mens nogle delprojekter fokuserer på aldringsdiskurser, aldringsprocesser og aktiv aldring, står forskellige former for sundhedsfremmende teknologier (både sociale og materielle) centralt i andre. I belysningen heraf indgår både nutidigt feltarbejde, kulturhistoriske og interventionistiske tilgange.

Tilknyttede forskere: Astrid Jespersen, Tine Damsholt, Signe Mellemgaard, Aske Juul Lassen