Etnologi

Forskningsfeltet om forståelser og erfaringer af livet med kroppen spænder tematisk fra måder at sanse sine fysiske omgivelser gennem koreografier og bevægelsesrum over måder at praktisere køn, følelser, affekter og stemninger på, til sygdom, sundheds- og aldringsopfattelser og praksisser. For mange er det gode liv relateret til kroppens materialitet og forgængelighed, der ligesom køn og æstetik er vævet sammen med ideologiske og diskursive processer.

Krop, køn, sanser og affekter undersøges i etnologien ofte i et performativt perspektiv med vægt på praksis og på materielle såvel som diskursive dimensioner, men også fænomenologiske perspektiver på kroppens fremtræden og væren i verden anvendes. De forskellige perspektiver flettes også sammen i interessen for følelser og stemninger som kropslige men også sociale og kulturelle fænomener, idet særlige affekter fx kan ’klistre’ til bestemte kroppe. Etnologiske undersøgelser af kroppe og måder at praktisere sin krop tager ofte udgangspunkt i hverdagslivet, hvor daglige mikropraktiker omkring beklædning, hygiejne, mad og fysisk omsorg for andre, også mere-end-humane kroppe, er i fokus. Dertil kommer selvomsorg og selvforbedrende teknologier, der kan udgøre et omdrejningspunkt i magtforhold og selvoplevelse.

Etnologi har i flere år udgjort et aktivt miljø inden for den humanistiske sundhedsforskning, gennem studier indenfor bl.a. aldring, livsforløb, livsstil, arbejdsliv og sundhedspraksisser. Hverdagslivet er fyldt med genstande, teknologi, information og forståelser af, hvad der er sundt og usundt. Aldring udforskes i en etnologisk optik, f.eks., ikke som noget, der udelukkende tilhører en bestemt livsfase. Fokus er således på livsforløb og på den rolle, som sundhed og sundhedsopfattelser spiller i forskellige livsaldre, og forskellige kulturelle og sociale kontekster. Internationalt samles disse tematikker indenfor feltet Medical Humanities som etnologien bidrager til med et fokus på levevis og livsvilkår, betydninger og meningsdannelse samt sociomaterielle former og praksisser.

Som en naturlig del af aktiviteterne inden for etnologisk sundhedsforskning er der et tæt samarbejde med en række andre fag både indenfor og uden for humaniora, og ofte et tæt samarbejde med eksterne aktører og praksisfelter. De etnologiske forskningsprojekter rummer derfor ofte en tværvidenskabelig dimension, hvor etnologerne bidrager med nutidigt feltarbejde, kulturhistoriske perspektiver samt interventionistiske, samskabende og engagerede tilgange. 

Tilknyttede forskere:  Line Steen Bygballe, Tine Damsholt, Astrid Jespersen, Aske Juul Lassen, Marie Riegels Melchior, Signe Mellemgaard, Katy Kelsey Overstreet, Marie Gorm Aabo

Den etnologiske interesse for hverdagsliv og kultur er nært integreret i en opmærksomhed på overordnede samfundsmæssige og politiske forhold og betingelser. Et centralt forskningsfelt er således relationer mellem stat, samfund og borgere, og måden disse udfolder sig i forskellige historiske sammenhænge.

Praksis(ser) og relationer

Af forskningsemner kan nævnes: undersøgelser af skiftende ledelsesrationaler og -teknologier (governmentalities), europæiske, nationale, regionale og lokale tilhørsforhold, forholdet mellem stat og marked, hverdagens rutiner og praksis, subjektiverings- og interpellationsprocesser i relation til individer, livsformer, politiske og sociale institutioner og kollektive aktører. Desuden undersøges forskellige aktørers og (fx sociale, religiøse eller etniske) grupperingers muligheder for at sætte en politisk dagsorden.

Grundlæggende handler det om at kunne begribe, hvordan samfundet på én gang kan rumme forskellige måder at leve på og samtidig have en tilstrækkelig sammenhængskraft til at udgøre en enhed – som det også er indeholdt i begrebet ’samfund’: at finde sammen.

Forskningen lægger vægt på materielle og diskursive praksissers betydning i undersøgelsen af hvordan borgere, samfund og stat formes i lokale, nationalstatslige, europæiske og globale sammenhænge.

Overnationale udviklinger og lokale forandringer

I undersøgelser af nyere tid spiller en række overnationale udviklinger en fremtrædende rolle: europæiseringsprocesser og nye grænsedragninger forandrer staters ageren regionalt og lokalt. Verdensøkonomiens globalisering – og den øgede protektionisme, der i disse år trækker i den modsatte retning – forandrer grundlæggende vilkårene i forholdet mellem stat og borger. Nye ledelsesrationaler forandrer de måder, hvorpå borgere og deres hverdagsliv reguleres eller bliver genstand for interventioner og sociale innovationer, der ofte involverer borgerinddragende processer. Den demografiske udvikling, nationalt såvel som internationalt, ændrer forholdet mellem generationer og fordrer en gentænkning af velfærds- og samfundsmodeller.

Mobilisering af civilsamfundet

Forskningen undersøger desuden forskellige former for mobilisering af civilsamfundet; fx frivillig flygtningemodtagelse og nabohjælp under Corona-pandemien, udlicitering af velfærdsopgaver til frivillige organisationer, samt forskellige grønne bevægelser.

Tilknyttede forskere: Tine Damsholt, Frida Hastrup, Anne Folke Henningsen, Astrid Jespersen, Niels Jul Nielsen, Marie Sandberg, Mark Vacher

Etnologi har en lang tradition for at udforske, hvorledes samfundets subsistensgrundlag og produktion i skiftende historiske perioder er knyttet til arbejdsliv, sociale modsætninger, relationen mellem familieliv og arbejde m.v. – hvad enten det drejer sig om det agrare, industrielle eller post-industrielle samfund. Der lægges vægt på at forstå, hvordan forholdene må anskues i et kompleks af hverdagspraksis og materialitet (såsom redskaber og arbejdsprocesser) samt organisatoriske, politiske og diskursive konstellationer. Centralt står endvidere de større historiske forskydninger på disse områder.

Et karakteristisk træk ved den globale magtbalance ved indgangen til det 21. århundrede har været en forskydning fra vest mod øst. Denne udvikling har ikke mindst gjort sig gældende på produktionsområdet. I en årrække har man i Danmark og andre vestlige lande kunnet se, hvordan industri og anden løntung virksomhed er lukket ned eller flyttet ud af landet, for at sikre lavere produktionsomkostninger. En del af denne produktion hentes i disse år ’hjem igen’ som følge af en tiltagende protektionisme og politisk opmærksomhed på forsyningssikkerhed. Samtidig er der kommet et stærkt øget fokus på mere bæredygtige produktionsformer som led i at bekæmpe klimakrise og tab af biodiversitet.

Parallelt med globaliseringen af økonomien blev de nationale arbejdsmarkeder åbnet op, og den arbejdsmarkedsregulering, der var opbygget gennem det 20. århundrede, udfordredes af konkurrerende reguleringsformer fx fra tidligere østbloklande. Arbejdslivet er som led i denne udvikling under grundlæggende forandring, bl.a. på den måde at faste arbejdstider, velafgrænsede fag- og ansvarsområder samt et klart skel mellem arbejde og fritid ikke længere er en selvfølge. ’Aktiv aldring’, ’mental sundhed, ’værdibaseret ledelse’ og ’livslang læring’ er blevet vigtige fokuspunkter i forsøget på at skabe lange og sunde arbejdsliv som modsvar til tendenser, hvor arbejdstagere vender arbejdsmarkedet ryggen gennem ’quiet quitting’, opsigelser og alternative karriereveje. I dag efterspørges fleksible, innovativt orienterede medarbejdere, ligesom det er videnstunge kompetencer, iværksætterånd og innovation der understøttes fra politisk hold, fordi det betragtes som nødvendigt for samfundets overlevelse.

Tilknyttede forskere: Frida Hastrup, Aske Juul Lassen, Niels Jul Nielsen, Katy Kelsey Overstreet

Dette forskningsområde beskæftiger sig med studier af kollektive processer vedrørende erindring, glemsel og mindeceremonier – med måder hvorpå fortiden er til stede i nutiden, bliver genstand for forskellige kampe og manifesterer sig igennem forskellige praksisser. Erindringskultur er et centralt begreb i dette felt, gennem hvilket politisk og hverdagslig iscenesættelse og brug af fortiden undersøges, herunder mindesmærker og monumenter i det offentlige rum, samt hvordan museer og andre kulturinstitutioner producerer, forvalter og formidler natur- og kulturarv. Endvidere analyseres hvordan dette knytter an til identitetspolitik og produktion af f.eks. kulturel, religiøs eller national og europæisk identitet.

Udforskningen af dette felt sker både gennem et fokus på materialiteten i kulturarvens erindringssteder og –genstande og ved at anerkende den store rolle, som immaterielle kulturelle praksisser og relationer spiller i det politiske liv og i hverdagslivet.

Overordnede forskningsområder inkluderer kultur- og naturarv, erindringskultur, historiebrug og museumsstudier.

Tilknyttede forskere: Mikkel Bille, Tine Damsholt, Anne Folke Henningsen, Marie Riegels Melchior, Signe Mellemgaard, Marie Sandberg