Fra 1500- og 1600-tallets Danmark er der overleveret en del bønnebøger i håndskrift og på tryk, som adelskvinder har ejet og skrevet, men kun få af disse bøger har fået opmærksomhed i forskningen. Afhandlingen er en undersøgelse af, hvordan adelskvinders engagement i bøgerne udviklede sig fra reformationstiden til midten af 1600-tallet, først og fremmest med henblik på, hvordan disse kvinder igennem bøgerne kunne udtrykke sig religiøst, og hvordan de med bøgerne kunne forme deres eget og andres fromhedsliv. Derfor sætter jeg fokus på de bøger, hvor kvinderne igennem tiden træder tydeligst frem som aktører i fromhedslivet. Af samme grund optager de håndskrevne bønnebøger en central plads i afhandlingen, i og med at kvinderne længe er synligere i disse kilder end i de trykte bøger. Ud over denne hovedproblemstilling er det min hensigt med afhandlingen at samle og karakterisere bevarede håndskrevne bønnebøger fra både mænd og kvinder i Danmark, idet dette hidtil ikke er blevet gjort for den pågældende periode. I et kapitel viser jeg, at der kommer en håndskriftkultur til syne, som flest adelsfolk og fyrstelige personer har sat præg på. Denne hånd-skriftkultur er dels kendetegnet ved sine luksusbøger og dels af personlig og kollektiv skrivning, der tyder på, at mange ønskede at gøre skriftligheden til et element i deres fromhedspraksis.