Vestjyske jernalderbønders råstofudnyttelse: Myremalmen mellem landskab og bebyggelse

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Vestjyske jernalderbønders råstofudnyttelse : Myremalmen mellem landskab og bebyggelse. / Lyngstrøm, Henriette Syrach.

I: Arkæologiske skrifter, Bind 10, 31.10.2011, s. 113-121.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Lyngstrøm, HS 2011, 'Vestjyske jernalderbønders råstofudnyttelse: Myremalmen mellem landskab og bebyggelse', Arkæologiske skrifter, bind 10, s. 113-121.

APA

Lyngstrøm, H. S. (2011). Vestjyske jernalderbønders råstofudnyttelse: Myremalmen mellem landskab og bebyggelse. Arkæologiske skrifter, 10, 113-121.

Vancouver

Lyngstrøm HS. Vestjyske jernalderbønders råstofudnyttelse: Myremalmen mellem landskab og bebyggelse. Arkæologiske skrifter. 2011 okt. 31;10:113-121.

Author

Lyngstrøm, Henriette Syrach. / Vestjyske jernalderbønders råstofudnyttelse : Myremalmen mellem landskab og bebyggelse. I: Arkæologiske skrifter. 2011 ; Bind 10. s. 113-121.

Bibtex

@article{96a3e1e574234536989aeff2b1a22da4,
title = "Vestjyske jernalderb{\o}nders r{\aa}stofudnyttelse: Myremalmen mellem landskab og bebyggelse",
abstract = "Med afs{\ae}t i myremalmens placering mellem landskab og bebyggelse bearbejdes to hovedproblemer for at afs{\o}ge, hvilke nye problemstillinger, der i fremtiden vil kunne belyses gennem bebyggelsesudgravninger. F{\o}rst indkredses den kontekst, hvor i jernet blev udvundet og det konkluderes p{\aa} grundlag af kildematerialets mangfoldighed, at den almindelige vestjyske jernalderbonde sandsynligvis har besiddet en kundskab om jernfremstilling. Han har operationaliseret sin viden, n{\aa}r han havde adgang til myremalm af en god kvalitet, til tr{\ae}kul og til ler - og n{\aa}r der var brug for jernet i egen eller andres hushold. Udnyttelsen af myremalmen til jernfremstilling var s{\aa}ledes ikke alene forbeholdt specialister, men var ogs{\aa} en bin{\ae}ring for de vestjyske b{\o}nder. Dern{\ae}st overvejes det, hvor i landskabet b{\o}nderne hentede myremalmen og det konkluderes at der ikke n{\o}dvendigvis var store afstande mellem r{\aa}stof og redskab - eller mellem smeltemester og smed. Transformationen fra r{\aa}stof til redskab kan v{\ae}re foreg{\aa}et t{\ae}t omkring den enkelte landsby eller g{\aa}rd. Det kan endda have v{\ae}ret den samme bonde, der udf{\o}rte alle opgaverne. Men kildematerialet er komplekst, og b{\o}nderne anvendte ikke n{\o}dvendigvis myremalmen p{\aa} samme m{\aa}de i alle egne af Vestjylland og gennem alle de 6-700 {\aa}r, vi i dag definerer som {\ae}ldre jernalder. ",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, jernsmedning, jernudvinding, Landskabsark{\ae}ologi, myrmalm, smedens rum",
author = "Lyngstr{\o}m, {Henriette Syrach}",
year = "2011",
month = oct,
day = "31",
language = "Dansk",
volume = "10",
pages = "113--121",
journal = "Ark{\ae}ologiske skrifter",
issn = "0901-6732",
publisher = "K{\o}benhavns Universitet",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Vestjyske jernalderbønders råstofudnyttelse

T2 - Myremalmen mellem landskab og bebyggelse

AU - Lyngstrøm, Henriette Syrach

PY - 2011/10/31

Y1 - 2011/10/31

N2 - Med afsæt i myremalmens placering mellem landskab og bebyggelse bearbejdes to hovedproblemer for at afsøge, hvilke nye problemstillinger, der i fremtiden vil kunne belyses gennem bebyggelsesudgravninger. Først indkredses den kontekst, hvor i jernet blev udvundet og det konkluderes på grundlag af kildematerialets mangfoldighed, at den almindelige vestjyske jernalderbonde sandsynligvis har besiddet en kundskab om jernfremstilling. Han har operationaliseret sin viden, når han havde adgang til myremalm af en god kvalitet, til trækul og til ler - og når der var brug for jernet i egen eller andres hushold. Udnyttelsen af myremalmen til jernfremstilling var således ikke alene forbeholdt specialister, men var også en binæring for de vestjyske bønder. Dernæst overvejes det, hvor i landskabet bønderne hentede myremalmen og det konkluderes at der ikke nødvendigvis var store afstande mellem råstof og redskab - eller mellem smeltemester og smed. Transformationen fra råstof til redskab kan være foregået tæt omkring den enkelte landsby eller gård. Det kan endda have været den samme bonde, der udførte alle opgaverne. Men kildematerialet er komplekst, og bønderne anvendte ikke nødvendigvis myremalmen på samme måde i alle egne af Vestjylland og gennem alle de 6-700 år, vi i dag definerer som ældre jernalder.

AB - Med afsæt i myremalmens placering mellem landskab og bebyggelse bearbejdes to hovedproblemer for at afsøge, hvilke nye problemstillinger, der i fremtiden vil kunne belyses gennem bebyggelsesudgravninger. Først indkredses den kontekst, hvor i jernet blev udvundet og det konkluderes på grundlag af kildematerialets mangfoldighed, at den almindelige vestjyske jernalderbonde sandsynligvis har besiddet en kundskab om jernfremstilling. Han har operationaliseret sin viden, når han havde adgang til myremalm af en god kvalitet, til trækul og til ler - og når der var brug for jernet i egen eller andres hushold. Udnyttelsen af myremalmen til jernfremstilling var således ikke alene forbeholdt specialister, men var også en binæring for de vestjyske bønder. Dernæst overvejes det, hvor i landskabet bønderne hentede myremalmen og det konkluderes at der ikke nødvendigvis var store afstande mellem råstof og redskab - eller mellem smeltemester og smed. Transformationen fra råstof til redskab kan være foregået tæt omkring den enkelte landsby eller gård. Det kan endda have været den samme bonde, der udførte alle opgaverne. Men kildematerialet er komplekst, og bønderne anvendte ikke nødvendigvis myremalmen på samme måde i alle egne af Vestjylland og gennem alle de 6-700 år, vi i dag definerer som ældre jernalder.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - jernsmedning

KW - jernudvinding

KW - Landskabsarkæologi

KW - myrmalm

KW - smedens rum

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 10

SP - 113

EP - 121

JO - Arkæologiske skrifter

JF - Arkæologiske skrifter

SN - 0901-6732

ER -

ID: 35151249