Klassisk arkæologi

Mennesker eksisterer i et symbiotisk forhold med alt i verden omkring dem. Derfor har “alt” potentialet til at informere os om livet og aktiviteter i fortiden, og landskabsarkæologi er et forskningsområde i konstant udvikling. Samspillet mellem humanistiske og naturvidenskabelige teorier og metoder og den teknologiske udvikling af instrumenter til visualisering og analyser skubber hele tiden de disciplinære grænser. Kristina Winther-Jacobsen er PI på det multidisciplinære landskabsarkæologiske projektet Life at the Furnace, som arbejder med at udvide og integrere teoretiske betragtninger og analyse metoder på tværs af de traditionelle videnskaber og fakultetsgrænser.

Keramik er det mest udbredte fundmateriale i den græsk-romerske verden. En kombineret analyse af keramikkens formelle iboende egenskaber og de rumlige, kvantitative, relationelle (ydre) egenskaber anvendes til forstå keramikkens teknologi, anvendelse og udbredelsen af specifikke typer og på forskellige lokaliteter samt de bagvedliggende mekanismer f.eks.

Kristina Winther-Jacobsen og Marie-Louise Jahn Hansen publicerer sammen med kandidatstuderende keramikken fra Det romerske Bad i Kition udgravet af Dr. Giorgos Georgiou, Department of Antiquities, Cyprus, som skal hjælpe med at datere badets faser. Materialet giver samtidig et enestående indblik i Kition i den romerske periode, idet badet er det første signifikante spor af livet i Kition i romersk tid. 

Marie-Louise Jahn Hansen studerer den hellenistisk-romerske keramik fra Soli (Cypern) i Medelhavsmuseet (Stockholm) med henblik på at forstå lokalitetens rolle lokalt, regionalt og interregionalt som udskibningshavn for kobber fra det nordlige Troodos. Læs mere på projektsiden for Life at the Furnace.

Kristina Winther-Jacobsen har identificeret to nye beslægtede typer transportamforer, hvoraf den ene er specifikt forbundet med kobber produktionen på Cypern i det nordvestlige Troodos. Typerne er blevet opkaldt efter de to lokaliteter, Skouriotissa og Mavrovouni, hvor de først blev identificeret som signifikante. Siden identifikationen pågår arbejdet med at undersøge distributionen og dermed de økonomiske implikationer.

I det romerske imperium var såkaldt idealskulptur, tredimensionelle naturalistiske fremstillinger af mytologiske figurer i traditionel græsk stil allesteds nærværende. Jane Fejfer forbereder en monografi med titlen "The Sensation of the Façade", som undersøger skulpturernes materielle egenskaber, deres tredimensionalitet og naturalistiske stil, deres nærvær og betydning. Fokus ligger på den østlige del af det romerske imperium, hvor skulpturerne ofte blev installeret i nicher i rigt udsmykkede arkitektoniske facader, der stod centralt i byrummet. I facaderne interagerede skulpturerne tit med byernes vigtigste og livgivende naturressource, rigelige mængder af sprudlende vand. Denne affektfulde iscenesættelse af tredimensionel skulptur i forbindelse med vand gav beskueren en unik sensuel æstetisk oplevelse og følelse af velvære. Facaderne var essentielle elementer i byernes infrastruktur og samlingspunkt om deres kultur. Ofte stod de vedligeholdte og velbevarede i mere end et halvt årtusinde og deres skulpturdekoration blev derfor kontinuerligt restaureret og fornyet og antog ny betydning. Skulpturer, blev flyttet fra andre ruinerede kontekster til facaderne og føjet til den allerede eksisterende udstilling, som derved var i kontinuerlig forandring og antog ny betydning. Ved at anvende konceptet multitemporalitet og ikke udelukkende anskue tid som lineær, men lade fortid og nutid eksistere side om side, tolkes disse genbrugte skulpturer som en genaktivering af fortiden i nutiden.

Artikel: Just Façade: The relationship between Sculpture and Architecture in the Roman East: Cyprus and Beyond.

I arkæologisk faglitteratur defineres ”assemblage” traditionelt som en statisk og tidsmæssigt fastlåst enhed. Hvad sker der, hvis vi i stedet betragter en ”assemblage” som en samling, som en del af en kontinuerlig proces? Projektet undersøger samlingsprocesser i den romerske verden. Jane Fejfer samarbejder med Marie Curie Fellow Gabriella Cirucci, der arbejder særligt med genbrug af klassiske periode-relieffer i det romerske Grækenland i REFRAME-projektet.

Wolfgang Filser's studie af romerske maritime villaer er resultatet af hans tidligere feltundersøgelser og interesse for romersk arkitektur og dens miljø uden for byområdet. Sene republikanske og hellenistiske helligdomme indeholder de konceptuelle og tematiske forløbere for den skulpturelle og arkitektoniske design af villa maritima. Dette overordnede design omfatter også den påståede kontrast mellem det robuste kystlandskab og dyrkede villa-landskab, som er løst af arkitekter og deres klienter med stor omkostning. Ved hjælp af en komplet digital registrering af alle spor af menneskelig indgriben i det naturlige miljø over og under vandet, har vores projekt forsøgt at afdække og rekonstruere en maritim villa på Cape of Sorrento gennem regelmæssige feltkampagner siden 2014. Udgravninger, fjernmåling og undersøgelser af kysten giver databasis for de hypotetiske rekonstruktioner af udseendet af Cape of Sorrento med de store terrasser på skråningerne over havet og det maritime kvarter med det romerske havnesystem i en naturlig bugt.

Wolfgang Filser arbejder i øjeblikket på en monografi med fokus på forholdet mellem natur, kunst og arkitektur i den hellenistisk-romerske periode fra det fjerde århundrede f.v.t. til det andet århundrede e.v.t. Sene klassiske kultgrotter og tidlige hellenistiske kunstige grotter med deres figurative apparater viser sig som oprindelsessteder for et kunstfelt, hvor ru klipper, konkretioner og vand blev kombineret med skulptur og arkitektur. Ægte naturlige elementer, falsk natur og abstraherede naturlige former spiller side om side. Hvordan bliver kunstens efterligning af naturen - dens mimetiske status - redefineret i hvert kunstværk ved den måde, det relaterer sig til sit miljø: klippe, vand og fauna? Og hvad sker der med begrebet mimesis, når naturen selv overtager agens og bliver artifex?

Fotografi og arkæologi har haft et søskendeforhold fra begyndelsen. Hvordan har fotografiske teknikker påvirket arkæologi fra det 19. århundrede til i dag? Hvordan er arkæologisk tænkning blevet påvirket af fotografiet, og hvordan påvirker de nyeste fotografiske billedteknikker stadig måden, hvorpå arkæologer og arkæologistuderende håndterer romersk og græsk materiel kultur? En kritisk bevidsthed om disse og beslægtede problemer og deres integration i undervisningen er uundværlig for en billedbaseret disciplin som arkæologi. Wolfgang Filsers forskningsinteresser suppleres af hans samarbejde med samtidsfotografer (Eleanor Antin, Amin El-Dib, Hans Georg Esch) og den kritiske evaluering af de kunstneres værker om græsk eller romersk oldtid.