Holger Grumme Andersen S Nielsen

• Præsentation
• CV
• Publikationer

Brugte den nyetablerede københavnske borgerskab Hedeselskabet og tilplantningen af den jyske hede som et middel til at opnå social anerkendelse og dermed komme til tops i samfundet som en del af den danske overklasse?

I slutningen af 1800-tallet var industrialiseringen med til at skabe et økonomisk stærkt borgerskab af grosserere, skibsredere, fabrikanter, mm., der inden for en kort periode tjente store formuer. Disse nyrige danske blev markante støtter for hedesagen. Det medførte, at velhavende borgere fra især København i tiden frem mod år 1900 opkøbte hedearealer i Jylland med det formål at anlægge nåletræsplantager. Mange steder blev nåletræsskovene brudt af løvtræsbeplantninger, moser, enge og søer som københavnerne bevarede for at øge herlighedsværdien og fremme de landskabelige kvaliteter.

Overalt i plantagerne støder man på monumenter for plantagernes grundlæggere, og midt i plantagerne ligger ejerfamiliernes landsteder.  De har form af små slotte eller plantørgårde og blev anlagt med assistance fra tidens førende arkitekter og landskabsarkitekter – hidkaldt fra København. Til udsmykningen af boligerne blev landets største kunstnere bl.a. Joachim Skovgaard, Anders Bundgaard, Krøyer hentet ud på heden, hvor de fik lov at udfolde sig. Rundt om bygningerne blev der skabt store haveanlæg, der kan minde om 1700-1800tallets herregårdsparker i fransk og engelsk havestil.

Generelt er emnet uudforsket, og der er aldrig gennemført nærmere tilbundsgående analyser af københavnerplantagerne.

De få personer, der har beskæftiget sig med området, har hæftet sig ved hvordan plantagerne kom til at danne udgangspunktet for et helt herregårdslignende samfund, og herudfra tolkede man, at formålet med anlæggelse af plantagerne var ejernes ønske om et rigt og munter selskabsliv langt fra storbyen og som små godsejere herske over deres eget domæne og holde en mindre hofholdning, der helst ikke skulle lade de adelige familier på herregårdene noget efter. Særligt muligheden for at skabe jagtparadis for grossererne, deres familie, venner og forretningsforbindelser er ofte blevet fremhævet som et motiv bag etableringen af plantagerne.