Om legatet
Landsdommer V. Gieses legat blev oprettet i henhold til landsdommer Valdemar Gieses testamente af 12. juni 1943. Legatets fundats blev kongelig konfirmeret den 16. maj 1952. Vedtægterne for legatet er senest blevet revideret den 6. december 2007.
Det påhviler legatet at sørge for vedligeholdelse af landsdommerens gravsted på Frederiksberg kirkegård, men ellers bliver formuens afkast brugt til at støtte udgivelsen af bøger – ”i værdig udstyrelse”, som det hedder i vedtægternes oprindelige formulering. Bøgerne skal være skrevet af danske forfattere og være udgivet i Danmark. De fagområder, som nævnes specifikt i vedtægterne, er historie, litteraturhistorie, kunsthistorie, sproghistorie, geologi, geografi og arkæologi.
Legatet ledes af en bestyrelse på tre personer, der skal være professorer, docenter eller lektorer på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet. Officielt udpeges medlemmerne af dekanen, men i praksis er bestyrelsen selvsupplerende. Bestyrelsen vælger selv sin formand og fastsætter i øvrigt sin egen forretningsorden. Bestyrelsens medlemmer modtager et mindre honorar for deres arbejde, og det samme gør legatets sekretær.
Legatets formue er på ca. 35 millioner kr. Den er anbragt i danske værdipapirer (realkreditobligationer og aktier). Formuen forvaltes af Forvaltningsinstituttet for lokale pengeinstitutter i København.
Hvert år kan der uddeles støttebeløb på tilsammen ca. 500.000 – 700.000 kr. Der udbetales normalt ikke portioner over 50.000 kr. Legatet har kun én årlig uddeling. For tiden er ansøgningsfristen 1. maj, og bestyrelsen forventer at holde uddelingsmøde omkring 1. juni.
Historie
Legatet er stiftet af Valdemar Giese ved et testamente af 12. juni 1943, knap otte år før hans død i 1951. Giese blev født i 1875 på Frederiksberg; han var søn af kommunelærer Th. Giese og dennes hustru Marie (født Berg). Valdemar Giese blev student fra Metropolitanskolen i København i 1893, læste jura og tog sin kandidateksamen i 1900. Frem til 1909 var han dernæst sagførerfuldmægtig, fra 1904 desuden assistent i justitsministeriet. I 1910 blev Giese sekretær i overværgerådet, fra 1912-22 var han ekspeditionssekretær sammesteds og desuden fuldmægtig i justitsministeriet. I årene 1915-21 var han fungerende kontorchef i direktoratet for fængselsvæsenet. I 1922 blev han udnævnt til dommer i Østre Landsret, hvad han var til sin pensionering i 1945. Han blev udnævnt til Kommandør af 2. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.
Bag denne retlinede embedsmandskarriere uden svinkeærinder kender vi kun til få private kendsgerninger. Valdemar Giese beskrives som en introvert og diskret mand, der var optaget af sit arbejde og af litteratur. I 1943 blev han gift med Elisabeth Buch, født Bech, som var næsten 12 år yngre end han (født 1887). Hun har ved ægteskabets indgåelse været 56 år, han 67. Men det var en genforening, for de to havde kendt hinanden som unge. Elisabeth havde dengang giftet sig og fået barn med en anden mand, men efter hans død fandt hun igen sammen med Valdemar Giese. Ægteparret boede ved landsdommerens død på Frederiksberg (Alhambravej 18) og ligger begravet på Frederiksberg ældre kirkegård. I gravstedet hviler også Elisabeths datter af første ægteskab, Ea Aaholm, født Buch (1927-2007).
