De værdige gamle: Om alderdomskonfigurerende praksisser i Danmark omkring år 1900

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

De værdige gamle : Om alderdomskonfigurerende praksisser i Danmark omkring år 1900. / Møller, Anders.

Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2018. 284 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

Møller, A 2018, De værdige gamle: Om alderdomskonfigurerende praksisser i Danmark omkring år 1900. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

APA

Møller, A. (2018). De værdige gamle: Om alderdomskonfigurerende praksisser i Danmark omkring år 1900. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Vancouver

Møller A. De værdige gamle: Om alderdomskonfigurerende praksisser i Danmark omkring år 1900. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2018. 284 s.

Author

Møller, Anders. / De værdige gamle : Om alderdomskonfigurerende praksisser i Danmark omkring år 1900. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2018. 284 s.

Bibtex

@phdthesis{c8388b5c943c4a768bc7f3feead08793,
title = "De v{\ae}rdige gamle: Om alderdomskonfigurerende praksisser i Danmark omkring {\aa}r 1900",
abstract = "I 1891 blev Lov om Alderdomsunderst{\o}ttelse til v{\ae}rdige tr{\ae}ngende udenfor Fattigv{\ae}senet vedtaget. Loven var rettet mod mennesker der opfyldte en r{\ae}kke krav: De skulle bl.a. v{\ae}re over 60 {\aa}r, have levet et v{\ae}rdigt liv og m{\aa}tte ikke modtage fattighj{\ae}lp. Loven gjorde det for f{\o}rste gang muligt at modtage hj{\ae}lp som gammel uden fattighj{\ae}lpens tab af rettigheder. I afhandlingen udfolder jeg, at der med dette tiltag blev skabt en ny befolkningsgruppe.Det var ikke en lov, der refererede til en naturlig og given alderdom. Derimod unders{\o}ger jeg, hvordan loven medf{\o}rte en r{\ae}kke tiltag, der frembragte alderdom som et offentligt anliggende og en s{\ae}rlig befolkning. Jeg udfolder i afhandlingen, hvordan det konkret foregik i form af lovgivning, sagsbehandling, vidensarbejde og byggeri af hjem for gamle. Analyserne viser overordnet set, at alderdom blev gjort p{\aa} en r{\ae}kke m{\aa}der, der skabte en ny gammel befolkning, hvor de ber{\o}rte borgere nu blev kategoriseret som v{\ae}rdige, tr{\ae}ngende alderdomsunderst{\o}ttede. Afhandlingens analyser udfolder i detaljer, at det ikke foregik p{\aa} {\'e}n m{\aa}de eller udelukkende i mods{\ae}tning til fattighj{\ae}lpen, men i en sammenv{\ae}vning af forskellige praksisser, der hver is{\ae}r frembragte en besl{\ae}gtet, men dog forskellig, alderdom.",
author = "Anders M{\o}ller",
year = "2018",
month = oct,
language = "Dansk",
publisher = "Det Humanistiske Fakultet, K{\o}benhavns Universitet",
address = "Danmark",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - De værdige gamle

T2 - Om alderdomskonfigurerende praksisser i Danmark omkring år 1900

AU - Møller, Anders

PY - 2018/10

Y1 - 2018/10

N2 - I 1891 blev Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet vedtaget. Loven var rettet mod mennesker der opfyldte en række krav: De skulle bl.a. være over 60 år, have levet et værdigt liv og måtte ikke modtage fattighjælp. Loven gjorde det for første gang muligt at modtage hjælp som gammel uden fattighjælpens tab af rettigheder. I afhandlingen udfolder jeg, at der med dette tiltag blev skabt en ny befolkningsgruppe.Det var ikke en lov, der refererede til en naturlig og given alderdom. Derimod undersøger jeg, hvordan loven medførte en række tiltag, der frembragte alderdom som et offentligt anliggende og en særlig befolkning. Jeg udfolder i afhandlingen, hvordan det konkret foregik i form af lovgivning, sagsbehandling, vidensarbejde og byggeri af hjem for gamle. Analyserne viser overordnet set, at alderdom blev gjort på en række måder, der skabte en ny gammel befolkning, hvor de berørte borgere nu blev kategoriseret som værdige, trængende alderdomsunderstøttede. Afhandlingens analyser udfolder i detaljer, at det ikke foregik på én måde eller udelukkende i modsætning til fattighjælpen, men i en sammenvævning af forskellige praksisser, der hver især frembragte en beslægtet, men dog forskellig, alderdom.

AB - I 1891 blev Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet vedtaget. Loven var rettet mod mennesker der opfyldte en række krav: De skulle bl.a. være over 60 år, have levet et værdigt liv og måtte ikke modtage fattighjælp. Loven gjorde det for første gang muligt at modtage hjælp som gammel uden fattighjælpens tab af rettigheder. I afhandlingen udfolder jeg, at der med dette tiltag blev skabt en ny befolkningsgruppe.Det var ikke en lov, der refererede til en naturlig og given alderdom. Derimod undersøger jeg, hvordan loven medførte en række tiltag, der frembragte alderdom som et offentligt anliggende og en særlig befolkning. Jeg udfolder i afhandlingen, hvordan det konkret foregik i form af lovgivning, sagsbehandling, vidensarbejde og byggeri af hjem for gamle. Analyserne viser overordnet set, at alderdom blev gjort på en række måder, der skabte en ny gammel befolkning, hvor de berørte borgere nu blev kategoriseret som værdige, trængende alderdomsunderstøttede. Afhandlingens analyser udfolder i detaljer, at det ikke foregik på én måde eller udelukkende i modsætning til fattighjælpen, men i en sammenvævning af forskellige praksisser, der hver især frembragte en beslægtet, men dog forskellig, alderdom.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - De værdige gamle

PB - Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

ER -

ID: 204534604