I de senere år har social- og kulturhistorien genopdaget geografien som en del af det, der populært sagt kaldes den rumlige vending, og et stigende antal studier tager nu udgangspunkt i rum som analysekategori. Især i den del af feltet, der beskæftiger sig med Geografiske Informations-systemer (GIS), har opmærksomheden været rettet mod gamle kort, som kan bruges til at sætte koordinater på individer og beskrive deres omgivelser. Samtidigt bringes historiske kort i spil i nye sammenhænge, f.eks. i kombination med digitale, geografiske tekstanalyser. Artiklen tager udgangspunkt i eksempler fra dansk og udenlandsk forskning og diskuterer nye muligheder og potentielle problematikker inden for brugen af kortmateriale i socialhistorien.