Nyt forskningsprojekt skal fortælle De små Antillers indbyrdes historie

Øgruppen De små Antiller, som blandt andet omfatter Guadeloupe, Antigua, Curaçao og de tidligere danske kolonier St. Croix, St. Thomas og St. Jan, var afgørende for de vestlige kolonimagters sukkerproduktion og slavehandel. Tidligere mente historikere, at øerne skulle studeres som isolerede enheder, og at de forbindelser, øboerne havde til omverdenen, primært gik til Afrika og kolonimagter i Europa. Fx hang Guadeloupe først og fremmest sammen med Frankrig og de franske forter i Vestafrika, hvorfra der blev fragtet slaver til øerne.

Men det er ifølge historiker Gunvor Simonsen, der skal lede det nye forskningsprojekt In the Same Sea: The Lesser Antilles as a Common World of Slavery and Freedom, en misforståelse:

- Det er vigtigt at forstå, at de her meget små øer ikke havde tilstrækkelige naturressourcer, som befolkningerne kunne leve af. Det var med andre ord nogle meget sårbare øsamfund, som ikke var bæredygtige. Og de var derfor dybt afhængige af at kunne trække på de ressourcer, som var til stede på de andre øer i De små Antiller. Hun uddyber:

- Hvis de mennesker, der boede på øerne – og det gælder både den hvide elite, slavegjorte afrikanere og kalinagoerne – fx havde brug at rejse kapital, finde en ny ægtefælle, skaffe ferskvand eller frisk frugt og grønsager, måtte de som oftest finde det på en af de andre øer.

Den intensive kommunikation, trafik og samhandel øerne imellem betød, at øboerne kom til at spille en væsentlig rolle i opbygningen af to helt centrale institutioner i den caribiske verden – slaveriet og plantagedriften. Og det er altså den kommunikation, trafik og samhandel, som forskerne skal undersøge de næste fem år.

- Det er fx en vigtig pointe, at den hvide elite opdagede, at det var en god ide at sprede deres aktiviteter over flere øer for at minimere risikoen for, at hele deres formue kunne blive udslettet, hvis en af de hyppige orkaner ramte netop deres ø. Men det samme gjaldt i en vis forstand de slavegjorte, som nogle gange flygtede over vandet til familie på andre øer, hvis forholdene blev for vanskelige, hvor de var. Så udvekslingen mellem øerne foregik på alle niveauer, forklarer Gunvor Simonsen.

På hovedet i fysiske og digitale arkiver

Bevillingen fra European Research Council, et såkaldt Consolidator Grant, giver Gunvor Simonsen mulighed for at ansætte en række forskere, som er eksperter inden for relevante områder, fx hollandsk, fransk, engelsk og spansk kolonihistorie.

- De små Antiller var koloniseret af ikke mindre end 6 europæiske kolonimagter – de engelske, franske, hollandske, spanske, svenske og danske. Derfor skal vi i samarbejde med udenlandske forskere, der beskæftiger sig med De små Antillers historie, lægge en strategi for, hvilke arkiver vi skal undersøge de næste fem år, og ikke mindst hvordan vi skal gøre det. Derudover skal vi identificere og have adgang til de mange digitale arkiver, der findes derude, fortæller Gunvor Simonsen og slutter:

- Når vores forskningsresultater begynder at tage form, skal vi producere historiske kort, som kan illustrere de mange typer af forbindelser mellem øerne. Man kunne fx forestille sig et kort, som viser, hvilken trafik det gav mellem øerne, da Storbritannien, som den første kolonimagt afskaffede slaveriet i 1833. Betød det, at slaver fra de andre koloniområder forsøgte at flygte til de britiske kolonier? Og hvis de ikke flygtede, hvad var så årsagen til det? Betød det, at den frihed, de kunne få i de britiske områder, måtte afvejes i forhold til andre behov?

Læs mere om Consolidator Grants på European Research Councils hjemmeside.

Kontakt

Lektor Gunvor Simonsen
Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Mobil: 51 29 93 55
Mail: gunvorsim@hum.ku.dk

Emner