I faget Livsoplysning i den nye aftale om læreruddannelsen optræder retorik som et nyt element i forhold til det fag det erstatter, Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab. I denne artikel argumenterer jeg for at retorikkens tilbagekomst til læreruddannelsen er en god ide, men samtidig vil jeg gerne udfordre placeringen af retorikken i det af fagets fire overordnede indholdsområder der hedder ’Autoritet, dømmekraft of retorik’ og ikke (også) i indholdsområdet ’Demokrati og medborgerskab’. Efter min opfattelse burde det sidste punkt have inkluderet begrebet ’retorisk medborgerskab’, og mit hovedærinde i artiklen er at beskrive dette begreb og argumentere for dets værdi som bindeled mellem personlige formidlingskompetencer og kompetencer i samfunds- og demokratideltagelse. Mit ønske med artiklen er pege på hvordan det nye fag kan udvikle sig på tværs af hvad der jo blot er bullet points og ikke strengt afgrænsede emnefelter.