Magtstaten har siden midten af 1980'erne været et begreb i nordisk historieforskning. Det blev lanceret af Leon Jespersen i 1984 og blev styrende for et nordisk forskningsprojekt om den tidligt moderne stat. Knud J.V. Jespersen strammede og ændrede begrebet i sin Danmarks historie bind 3 (1989) og udråbte det til et nyt forskningsparadigme. Magtstaten som begreb har dog kun haft begrænset succes og anvendes i meget varierende betydning, oftest blot som en suggestiv betegnelse på en stærk eller styrket stat med et stærkt militært islæt. En eftersporing af magtstatens tyske begrebshistorie peger på rødder i den såkaldte borussianisme, men antyder også, at Knud J.V. Jespersens magtstatsbegreb (den autonome stat) egentlig forudsætter en filosofisk idealisme for at kunne hænge sammen. Leon Jespersens oprindelige magtstatsbegreb er derimod så diffust, at det er uandvendeligt. Man bør i stedet tale om den tidlig moderne stat for på den måde at placere modernitetstanken og -problemet i centrum.