Vi bliver i gennemsnit 80 år gamle, men har kun to årtier midt i livet, hvor vores alder ikke definerer os som enten for unge eller for gamle. Alligevel har vi endnu ikke rigtig fået taget hul på et opgør med alderismen, på samme måde som vi er begyndt på med racismen og sexismen. Skulle vi ikke tage at komme i gang?