TY - RPRT

T1 - Inaktivitet i Danmark, Delrapport 1

T2 - Kortlægning af eksisterende viden om faktorer, der påvirker inaktivitet

AU - Ryom, Knud

AU - Eshøj, Signe

AU - Simonsen, Camilla Bakkær

AU - Nielsen, Glen

AU - Troelsen, Jens

AU - Maindal, Helle Terkildsen

N1 - CURIS 2020 NEXS 360

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Denne rapport omhandler inaktivitet i Danmark med det sigte at kortlægge eksisterende viden nationalt og internationalt til hjælp for idrætsforeninger, organisationer og andre aktører. Rapporten er blevet til i samarbejde mellem Aarhus Universitet (AU), Institut for Folkesundhed, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danske Gymnastik – og Idrætsforeninger (DGI) og udspringer af de to sidstnævntes fælles vision Bevæg Dig For Livet (BDFL). For samarbejdet gælder at al vidensproduktion varetages af AU, imens DIF, DGI og BDFL er sparringspartnere ift. formidling af resultater.Inaktivitet forstås i denne sammenhæng som fysisk inaktivitet, hvilket indebærer at man ikke opfylder Sundhedsstyrelsens (2018a) anbefalinger om at voksne bør være fysisk aktive mindst 30 minutter med mindst moderat intensitet til høj intensitet hver dag. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Endvidere at voksne mindst 2 gange om ugen skal udføre fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Andelen af danskere, der sidder fast i sofaen, er stigende. Ifølge den Nationale Sundhedsprofil lever 28,8 procent af den voksne befolknnig ikke op til WHOs minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsen, 2018a). Samtidig indikerer tal fra Idrættens Analyseinstitut, at 25 procent af af den voksne danske befolkning ikke dyrker sport eller motion. Betydningen af at danskerne ikke dyrker sport og motion er enorm. Sundhedsstyrelsen peger på, at fysisk inaktivitet forårsager årligt mere end 6.000 dødsfald, ekstra 60.000 somatiske indlæggelser og 460.000 sygefraværsdage årligt (Sundhedsstyrelsen, 2018b). Fysisk inaktivitet har ikke blot fatale konsekvenser for den enkelte dansker og dennes familie: Behandling og pleje af fysisk inaktive koster årligt samfundet knap 5 milliarder kroner, og fysisk inaktivitet medfører et årligt produktionstab på omtrent 12 milliarder kroner for samfundet. Samtidig viser flere undersøgelser på området, at baggrundfaktorer som etnicitet, uddannelsesniveau og beskæftigelse spiller en afgørende rolle for, om man har en aktiv livsstil eller ej.

AB - Denne rapport omhandler inaktivitet i Danmark med det sigte at kortlægge eksisterende viden nationalt og internationalt til hjælp for idrætsforeninger, organisationer og andre aktører. Rapporten er blevet til i samarbejde mellem Aarhus Universitet (AU), Institut for Folkesundhed, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danske Gymnastik – og Idrætsforeninger (DGI) og udspringer af de to sidstnævntes fælles vision Bevæg Dig For Livet (BDFL). For samarbejdet gælder at al vidensproduktion varetages af AU, imens DIF, DGI og BDFL er sparringspartnere ift. formidling af resultater.Inaktivitet forstås i denne sammenhæng som fysisk inaktivitet, hvilket indebærer at man ikke opfylder Sundhedsstyrelsens (2018a) anbefalinger om at voksne bør være fysisk aktive mindst 30 minutter med mindst moderat intensitet til høj intensitet hver dag. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Endvidere at voksne mindst 2 gange om ugen skal udføre fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Andelen af danskere, der sidder fast i sofaen, er stigende. Ifølge den Nationale Sundhedsprofil lever 28,8 procent af den voksne befolknnig ikke op til WHOs minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsen, 2018a). Samtidig indikerer tal fra Idrættens Analyseinstitut, at 25 procent af af den voksne danske befolkning ikke dyrker sport eller motion. Betydningen af at danskerne ikke dyrker sport og motion er enorm. Sundhedsstyrelsen peger på, at fysisk inaktivitet forårsager årligt mere end 6.000 dødsfald, ekstra 60.000 somatiske indlæggelser og 460.000 sygefraværsdage årligt (Sundhedsstyrelsen, 2018b). Fysisk inaktivitet har ikke blot fatale konsekvenser for den enkelte dansker og dennes familie: Behandling og pleje af fysisk inaktive koster årligt samfundet knap 5 milliarder kroner, og fysisk inaktivitet medfører et årligt produktionstab på omtrent 12 milliarder kroner for samfundet. Samtidig viser flere undersøgelser på området, at baggrundfaktorer som etnicitet, uddannelsesniveau og beskæftigelse spiller en afgørende rolle for, om man har en aktiv livsstil eller ej.

KW - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

KW - Sundhed

KW - Motionsidræt

KW - Idrætskultur

KW - Idrætsfaciliteter

KW - Inaktivitet

KW - Motion

KW - Idræt

KW - Fysisk aktivitet

KW - Voksne

KW - Danmark

KW - "Bevæg Dig For Livet"

M3 - Rapport

BT - Inaktivitet i Danmark, Delrapport 1

PB - Aarhus Universitet

CY - Aarhus

ER -