Denne uvildige udredning undersøger beslutningsprocessen forud fro Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak. Udredningen konkluderer følgende: 1) Danmarks militære engagement afspejler generelt de politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme USA’s ønsker om militære bidrag; 2) Danmarks konkrete bidrag til militære operationer formes snarere end de besluttes; 3) Regeringens information til og dialog med Folketinget foregår i høj grad ad uformelle kanaler som kontakter mellem centrale ministre og partiledere og orientering af kredsen af forsvarsforligspartier. Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor Nævnet gives den information, som det skal ifølge grundloven. Regeringen rådfører sig typisk med Det Udenrigspolitiske Nævn sent i processen i forbindelse med de beslutninger, som kræver Nævnets inddragelse.