Feltarbejde på Roskilde Festival
For en enkelt uge klemmer Roskilde Festival sig ind mellem Aalborg og Esbjerg på listen over Danmarks største byer. En by med en eksplosiv demografisk tilvækst og en forbilledlig bæredygtig profil. Men også en by, der mandag efter festivalen rømmes og står tilbage som den ultimative forbrugsfests ruinlandskab.
Hvordan kan det være, at unge mennesker efterlader værdifulde telte, soveposer, campingstole og mad i læssevis, når de samtidig abonnerer på Roskilde Festivalens bæredygtige og grønne profil? Og hvorfor har de fleste pantsamlere et dårligt ry?
»Går man en tur på campingområderne søndag aften, ligger smadrede campingstole tilbage i skulpturelle bunker. Overvej, hvor meget metal, der er brugt til sådan en stol. Folk orker ikke at tage deres ting med. Samtidig er alle madboderne forpligtede til at levere bionedbrydeligt bestik. Der er et enormt spænd mellem festivalens officielle bæredygtighedsprofil og det hyperspild og ragnarok, man ser på campingpladsen,« siger Frida Hastrup, adjunkt i etnologi ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Sammen med kollegaerne post.doc. Nathalia Brichet og ph.d. Martin Nicolaisen fra Saxo Instituttet har hun undersøgt ressourcer, forbrug og skrald på Roskilde Festival fra et kvalitativt perspektiv.