Kulturelt beredskab i en usikker tid

Af Winnie Laursen

Den militære oprustning i Danmark og Europa er i fuld gang. Indkøb af pansrede mandskabsvogne fra Finland, missiler fra Frankrig og en ekstra udskrivning på finansloven for 2026 på 10 milliarder til forsvar og støtte til Ukraine. Trusselbilledet har ændret sig, og Danmark ruster sig til at kunne forsvare sit territorium.

Men hvis man skal mobilisere modstandskraft i en befolkning, en slags åndelig oprustning, der rækker ud over militært forsvar, hvad er det så for håndtag, der skal drejes på? 

Hvilke værdier kæmper vi for

- I en situation hvor vi er under pres udefra, er det vigtigt at besinde os på, hvad det er for et værdigrundlag, vi står på i Danmark og i Norden, hvorfor det ikke er lige meget, at vi er truet udefra og hvilke værdier vi kæmper for, siger Malene Breunig, der er lektor i æstetik og kultur på Syddansk Universitet.

Malene Breunig er i 2025 fellow hos Nordic Humanities Center, der er et forsknings- og formidlingssamarbejde mellem Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Sammen med kolleger har Malene Breunig undersøgt, hvilken rolle kultur bredt set har spillet under krig og kriser.

Et særligt træk gør sig nemlig gældende, når man kombinerer den militære magt med et billede af et samfund og nogle samfundsværdier, som den enkelte har lyst til at bakke op om og høre til i.

Mennesker lader sig ikke kun flytte af tvang og penge, men tiltrækkes også mod det, der føles ”rigtigt”. Når stater benytter en kombination af den hårde og såkaldt ”bløde” magt for at opnå en opbakning i befolkningen til f.eks. en krigsindsats, så kaldes det ”smart power”. Begrebet er udviklet og beskrevet af Joseph S. Nye, en amerikansk professor ved Harvard Universitet, der døde i maj i år.

Nordmændene har kulturen med i totalforsvarsplan

- I Norge har man især været gode til at tage nogle af de tanker op og indtænke kulturen som et vigtigt beredskab, der i kombination med militært forsvar kan ruste os mod ydre fjender, siger Malene Breunig og fremhæver, at kritisk stillingtagen og modstandskraft overfor fx manipulation og fake news også hører under den kategori. I landets totalforsvarsplan fra 2024 er kulturen også skrevet direkte ind.

I Danmark har modstandskraft fra kulturen som et tema også fundet vej til den offentlige samtale. Under Kulturmødet på Mors, der blev afviklet sidst i august, tog flere højtstående danske politikere del i debatter om kulturel oprustning. Deriblandt både statsministeren, beredskabsministeren og kulturministeren.

Hvordan man vinder ”sjæle”

- Der er næppe nogen tvivl om, at man fra regeringens side skeler til, hvordan man under tidligere kriser har forsøgt at styrke sammenholdet i befolkningen, siger Rasmus Mariager, professor i historie ved Saxo-Instituttet og fellow hos Nordic Humanities Center og henviser til de mange tiltag under den kolde krig, der skulle holde befolkningen positivt stemt overfor de vestlige alliancepartnere.

I hans bog ”Sjælekampen”, der var nomineret til Jyllands-Postens litteraturpris i 2024, beskriver Rasmus Mariager, hvordan den politiske kamp mellem Sovjetunionen og USA også blev til en indædt kulturkamp om ”sjælene”. Altså om at vinde den almindelige dansker for sin sag.

- Der var en sand myriade af aktører, der forsøgte at påvirke med henblik på at ændre danskernes stillingtagen, siger Rasmus Mariager, der sammen med kollegerne Malene Breunig, Kristian Handberg og Mette Sandbye nu sætter fokus på, hvordan ”kulturelt beredskab” skal fortolkes i dag.

Det gør de med et seminar for fagfolk fra landets museer og kulturinstitutioner. Det finder sted 6. oktober på TID - Museum Odense.