11. oktober 2023

Ny podcast: Den store modtagelse

Flygtninge

I 2022 modtog Danmark et rekordstort antal flygtninge fra Ukraine. Mere fleksible rammer og stor vejvilje var afgørende for, at den store modtagelse af de ukrainske flygtninge forløb smidigt. Men hvordan blev modtagelsen oplevet af de flygtninge, som allerede var i landet, og de sagsbehandlere og frivillige, som normalt modtager flygtninge? Ny podcast giver ordet til aktørerne selv.

decorative

Efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 indførte Danmark en særlov, som gav ukrainske flygtninge mulighed for at få opholdstilladelse i op til 3 år uden forudgående asylbehandling. Modtagelsen var kendetegnet ved mere fleksible rammer og en stor vejvilje både i civilsamfundet og fra politisk side.

Modtagelsen af ukrainerne står i stærk kontrast til de seneste års modtagelse af flygtninge i Danmark. Siden det såkaldte Paradigmeskifte i 2019 har fokus i dansk udlændinge- og integrationslovgivning været på midlertidigt ophold og hjemsendelse af flygtninge. Det påvirker ikke alene herboende flygtninge, men også arbejdet med integration i civilsamfundet og i kommunerne.

I en ny podcastserie, ’Den store modtagelse’, formidler forskere fra Københavns Universitet, hvordan flygtninge, frivillige og sagsbehandlere oplever den danske udlændinge- og integrationspolitik efter Paradigmeskiftet, og hvordan modtagelsen af ukrainske flygtninge i 2022 adskilte sig fra det, der i dag er normen.

- Jeg har aldrig nogensinde oplevet før, at der blev mobiliseret så mange frivillige kræfter i lille Danevang på ingen tid, fortæller en frivillig.

- Lige pludselig har vi en gruppe flygtninge, som folk gør alt for at hjælpe, fortæller en sagsbehandler.

- Som flygtning så genkender man andres smerter, fordi man selv har oplevet det, ikke?[…]Men jeg er rigtig glad for, at de bliver taget godt imod i Danmark. Man hjalp dem, man hjalp dem mere end syrere i hvert fald, fortæller en ung kvinde, der er flygtet fra Syrien.

Reaktionerne på modtagelsen har været præget af en vis ambivalens. På den ene side har den fået både flygtninge, frivillige og sagsbehandlere til at føle, at flygtninge forskelsbehandles på en urimelig måde. På den anden side er aktørerne enige om, at modtagelsen af ukrainerne kan lære os noget om, hvordan vi i fremtiden bør modtage flygtninge i Danmark:

- Ukrainerne blev mødt med meget fleksible rammer og velvilje både fra staten, i kommunerne, i erhvervsliv og civilsamfund. Den frivillige indsats har betydet enormt meget, og vi kan se, at den veludbyggede infrastruktur for frivilligt socialt arbejde, som vi har i det danske civilsamfund, spillede en stor rolle for den vellykkede modtagelse i 2022, siger Marie Sandberg, forskningsleder på projektet som podcasten udspringer af.

Lyt til Den store modtagelse på KU's podcast-portal.

Baggrund

De fire afsnit af podcastserien ”Den Store Modtagelse” er produceret af Maya Dyval Bayraktar efter idé af Katrine Syppli Kohl og Marie Sandberg, der er forskere på AMIS, Centre for Advanced Migration Studies.

Podcasten formidler resultaterne af forskningsprojektet Boundary Work: Nye grænseflader mellem flygtninge, stat og civilsamfund i en selvforsørgelses- og hjemrejsekontekst (2021-2024). Projektet gennemføres i samarbejde med Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp. Forskningsprojektet og podcasten er finansieret af VELUX FONDENs HUMpraxis-program.

Kontakt

Marie Sandberg, lektor, og forskningsleder, Centre for Advanced Migration Studies (AMIS), Københavns Universitet
sandberg@hum.ku.dk
+ 45 29 80 07 48

Katrine Syppli Kohl, postdoc på Boundary Work, Centre for Advanced Migration Studies (AMIS), Københavns Universitet
syppli@hum.ku.dk
+45 30 24 37 78

Emner