Skibsvrag afslører, hvordan Nederlandene dominerede søfarten i 1600-tallet

Talrige hollandske skibe passerede den vestaustralske kyst på vej til Sydøstasien i 1600-tallet - og forskere kan nu ved hjælp af studier af tømmeret fra skibsvraget Batavia for første gang afsløre historien om de skibsbygningsmaterialer, der gjorde det muligt for det hollandske østindiske kompagni (VOC) at blomstre i forhold til store europæiske rivaler.

Batavia, der blev bygget i Amsterdam i 1626-1628, forliste på sin jomfrurejse i juni 1629 på Morning Reef ud for Beacon Island. Batavia er indbegrebet af hollandsk skibsbyggeri på højeste niveau i den hollandske guldalder, afslører eksperter i en undersøgelse, ledet af arkæolog ved Flinders University, lektor Wendy van Duivenvoorde med medforfattere, lektor og ERC-stipendiat Aoife Daly fra Københavns Universitet og Marta Domínguez-Delmás, forskningsassistent og VENI-Fellow ved Universitetet i Amsterdam.

"Brugen af vinddrevne savværker blev udbredt i den hollandske republik hen mod midten af det 17. århundrede, hvilket gjorde det muligt for hollænderne at producere et hidtil uset antal oceangående skibe til langdistancesejlads og interregional handel i Asien. Men hvordan organiserede de forsyningerne til en så intensiv skibsbygningsaktivitet? Den hollandske republik og dens bagland manglede helt sikkert indenlandske tømmerressourcer,” siger Wendy van Duivenvoorde.

Detaljerede prøvetagninger af Batavias tømmer til dendrokronologisk forskning, offentliggjort i open access-tidsskriftet PLOS ONE, giver os en manglende brik til puslespillet om tidlig hollandsk skibsbyggeri og global søfart fra det 17. århundrede.

I det 17. århundrede voksede VOC til at blive den første multinationale handelsvirksomhed, hvilket førte til fremkomsten af aktiemarkedet og den moderne kapitalisme. I løbet af det århundrede blev der bygget i alt 706 skibe på VOC-værfterne i den hollandske republik, og 75 af disse forliste, og 23 blev taget til fange af fjendens styrker eller pirater.

Vi har dog kun en snæver forståelse af anskaffelsen af tømmer, der gjorde det muligt for hollænderne at bygge sine oceangående skibe og dominere international handel mod konkurrenter i Frankrig, Portugal og det øvrige kontinentale Europa.

"Eg var det foretrukne materiale til skibsbyggeri i Nord- og Vesteuropa, og søfartsnationer kæmpede for at sikre tilstrækkelige forsyninger til at opfylde behovet og opretholde sine stadigt voksende flåder. Vores resultater viser, at VOC med succes klarede træmangel i det tidlige 17. århundrede ved at diversificere trækilder," forklarer Marta Domínguez Delmás."

Heldigvis blev resterne af Batavia bjærget i 1970'erne og er i dag udstillet på Western Australian Shipwrecks Museum i Fremantle, i delstaten Western Australia.

Dette gjorde det muligt for arkæologer og dendrokronologer fra Flinders University, Københavns Universitet og University of Amsterdam at foretage prøveudtagning og analyse af vragets tømmer.

”Præferencen for specifikke træprodukter fra udvalgte regioner viser, at valget af tømmer langt fra var vilkårligt. Vores analyser afdækkede de mange forskellige tømmerkilder, der forsynede VOC Amsterdam-værftet i 1620'erne og demonstrerer skibsbyggernes omhyggelige valg af tømmer og dygtige håndværk”, siger Aoife Daly fra Københavns Universitet. Aoife Daly leder forskningsprojektet TIMBER.

”Vores resultater bidrager til den kollektive viden om nordeuropæisk tømmerhandel og illustrerer den geografiske udbredelse, hvorfra tømmer blev leveret til skibsbyggeri i den hollandske republik i det 17. århundrede," slutter Wendy van Duivenvoorde.

Link til PLOS ONE artiklen:
https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0259391 

Funding

The project ‘TIMBER’ has received funding from the European Research Council (ERC) under the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme (grant agreement No. 677152).

Læs mere om TIMBER