Migrationsforskning i samfundet

Leder af Centre for Advanced Migration Studies, Marie Sandberg, fortæller om centrets aktiviteter og giver sit syn på forholdet mellem migrationsforskning og politik.

Weekendavisens Søren K. Villemoes rapporterede 18. februar fra nordisk konference for migrationsforskere i Helsinki. Konferencen havde kolonialisme og race som tema, og oplevelsen af lectures og papers fik Villemoes til at spørge, om migrationsforskere har svært ved at skelne forskning fra politik. 

For Marie Sandberg er det ikke overraskende, at migrationsforskning afføder debat, når nu migration som tema står højt på den politiske dagsorden i Danmark. AMIS deltog ikke ved årets nordiske konference, men da centret er vært for de næsten 400 migrationsforskere ved næste udgave i 2022, giver debatten lejlighed til at fortælle om projekter og aktiviteter, der aktuelt er i gang ved centret.

- I projektet 'Remote Relocations' undersøger lektor Zachary Whyte og postdoc Martin Ledstrup i et bredt samarbejde, hvordan arbejdslivet 'integrerer' både internationale og danske tilflyttere på Lolland. Altså helt fra højtkvalificerede internationale og danske migranter til borgere på overførselsindkomst og boligplacerede flygtninge. Forskningens felt er på den måde bredere end ofte set i analyser af integration. Et andet eksempel er det kommende projekt 'Boundary work', hvor jeg selv er forskningsleder. Her skal vi fra april undersøge, hvordan flygtninge kan blive mindre udsatte socialt i rammer, hvor der i stigende grad er fokus på selvforsørgelse og hjemrejse, siger Marie Sandberg.

- Begge projekter er funderet i etnografisk metode. Men AMIS er et interdisciplinært center for humanistisk og socialvidenskabelig migrationsforskning, så forskerne anlægger etnologiske og antropologiske såvel som historiske, sprogvidenskabelige, filosofiske, religionssociologiske, litterære og kunstneriske perspektiver på migration.

Lokalsamfund, myndigheder og fagprofessionelle

De to eksempler behandler samfundsrelevante spørgsmål, som undersøges gennem feltarbejde foretaget konkrete steder i Danmark i samarbejde med organisationer og myndigheder som fx Røde Kors, jobcentre, DRC Dansk Flygtningehjælp og Dansk Industri. Som videnskabeligt arbejde udføres forskningen metodisk og transparent, f. eks. gennem feltarbejde, så andre forskere kan vurdere forskningens kvalitet: 

- I feltarbejdet rejser man ud – både i konkret og overført betydning – for at opnå en bedre forståelse for et konkret problemfelt. Det kan enten foregå ved at nedsætte sig over længere tid i et bestemt miljø og deltage i de daglige aktiviteter forbundet med dette miljø, eller man kan fordybe sig i kvalitative samtaler med mennesker, hvis liv og verdensbillede, man gerne vil vide noget mere om. Når man som migrationsforsker behandler samfundsrelevante spørgsmål, er det derfor vigtigt også at have den politiske rammesætning med i analyserne, forklarer Marie Sandberg.

Politiske spørgsmål

For Marie Sandberg er det logisk, at migrationsforskningen oplever opmærksomhed fra politikere:

- Spørgsmål om grænser, rettigheder, konventioner og betingelser for flygtninge er politiske spørgsmål, og svarene sætter betingelser for de mennesker, der søger beskyttelse fra krig og forfølgelse. Derfor er migrationsforskningens genstandsfelt som udgangspunkt politisk. Her er det også vigtigt at pege på, at migrationsforskningen er et bredt, internationalt forskningsfelt, der dækker forskellige tilgange til at undersøge menneskelig mobilitet – fra social- og humanvidenskab til økonomi og sundhedsfremme, inklusive mange forskellige teoretiske tilgange, siger hun og slutter:

- Vi ser det som en forpligtelse for os som forskere at videregive den viden, vi har til politikere og samfund, og vi afholder jævnligt offentlige seminarer om centrale temaer relateret til migration. Så sent som 26. februar havde vi mere end 200 deltagere i et online seminar organiseret af lektor Martin Lemberg Pedersen - foranlediget af Folketingets høring af lovforslag om udflytning af dansk asylbehandling til tredjelande. Seminaret samlede forskere, civilsamfund og repræsentanter for ministerier for at give forskningens blik på mulige konsekvenser af at ændre på asyllovgivningen, og det er mit indtryk, at alle deltagere oplevede det som særdeles frugtbart.​