26. november 2020

Vi har behov for en ny tænkning om ressourcer, vækst og forholdet til vores omgivelser

Klimaforskning

Lektor Frida Hastrup har netop modtaget den hidtil største bevilling til humanistisk forskning i bæredygtig produktion. Projektet samler humanister, dyrlæger og husdyrvidenskabsfolk og bliver samtidig det første i et nyt center for humanistisk forskning i bæredygtighed og klima- og miljøspørgsmål.

Lektor Frida Hastrup, leder af Center for Sustainable Futures på Københavns Universitet
Lektor Frida Hastrup, leder af Center for Sustainable Futures på Københavns Universitet

Tillykke med den nye bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til projektet ’Cattle Crossroads’. Kan du fortælle om baggrunden for projektet, og hvad idéen er?

Mange tak. Den grønne omstilling er en bunden opgave for det danske samfund. Det har dog vist sig, at mere viden om klima, miljø og biodiversitet ikke i sig selv flytter os tilstrækkeligt. Dertil er en vækstdagsorden fx i landbruget tilsyneladende for indgroet. I Danmark kan vi kalde os verdensmestre i at producere kød klimavenligt og miljømæssigt forsvarligt, og den danske landsbrugsproduktion er generelt meget videnstung. Men denne status hviler på en relativ vurdering i forhold til produktion i resten af verden.  Og dette bliver ofte en begrundelse for at lade netop den danske animalske produktion vokse. I vores projekt 'Cattle Crossroads' spørger vi mere radikalt til, hvordan en kvægproduktion kan designes og praktiseres, hvis bæredygtighed tænkes absolut. Altså, hvis vi ikke skal måle os med andre landes produktion, men i stedet tage stilling til, hvordan produktionen skal se ud i et endeligt ressourceregnskab. Hvis dette er vinklen, hvilket klimalovens ambition tilsiger, skal vi stille spørgsmålstegn ved vækst og effektivisering og begynde at se på nedskalering. På den måde er projektets mandat at tage den grønne omstilling for pålydende.

Så frem for at arbejde med at effektivisere, optimere og finjustere kvægproduktionen med henvisning til den eksisterende videnstyngde, vil vi i projektet udvikle en helt anden tænkning, som er forskningsbaseret på en ny måde. Det gør vi ved at se på, hvordan forbindelserne mellem kvæg og miljø- og klimabelastning bliver behandlet i fx forskning, uddannelse, infrastruktur myndighedsbetjening.

Hvordan kan man skabe ny tænkning?

Vores projekt hedder ’Cattle Crossroads’, fordi det handler om at afdække de skilleveje, der findes i kvægbrug. Altså ved at analysere steder, hvor der bliver truffet og skal træffes valg mellem bæredygtig og konventionel produktion. Vi vil forstå, hvad der sker i disse situationer, herunder altså hvordan videnskabelig fakta virker. På den måde vil vi afdække, hvor mulighederne for grøn omstilling opstår eller blokeres. Projektet er dermed mest af alt en analyse af det teoretiske og praktiske videnskompleks, som dansk kvægproduktion er indlejret i. Med henblik på at forandre det.

Hvordan skal det foregå konkret?

Forskningen foregår i en række delprojekter. Fx ser vi på, hvilke konkrete udfordringer ikke-konventionelle og nedskalerede kvægproduktioner løber ind i, og undersøger blandt andet deres materielle infrastrukturer. Vi skal også undersøge, om der fx er noget i opbygningen af uddannelserne i veterinær- og husdyrvidenskab, der får den grønne dagsorden til at glide i baggrunden, og tilsvarende hvad der sker i udvælgelsen af forskningsområder indenfor feltet. Sidst skal vi se på, hvordan spørgsmål om klima og miljø bliver håndteret i samarbejder mellem myndigheder, videnskab, finansieringskilder og branche.

Hvordan bliver forskningen efterfølgende en del af den grønne omstilling?

Vi har planlagt forskellige outputs. Vi skal fx lave en manual til praktikere over, hvilke barrierer og muligheder, der er for grøn omstilling, og et curriculum til husdyruddannelserne, der indlejrer omstillingen bedre som en del af de studerendes læring. Vi skal også udarbejde et katalog med cases, der kan bruges som modeller for grønt samarbejde mellem myndigheder, forskere og praktikere. Og sidst, men ikke mindst, skal vi lave offentlige museumsudstillinger på den tidligere Landbohøjskole, der viser produktionshistorien – både dens fremskridt og blindgyder.  

Pointen i alle vores outputs er at få dilemmaerne i forgrunden. Naturvidenskaben tænker sig ofte forpligtet på et enstrenget evidensbegreb, der skal fortælle, hvad der er det rigtige at gøre fx i forhold til bæredygtighedsudfordringerne. Men i praksis ved alle forskere, vores kolleger fra de våde fag inklusive, at de veje, vi som samfund vælger, også afhænger af en masse andre ting. Derfor er vores mål at få afvejninger og svære valg frem i lyset i stedet for at se bort fra dem. For vi har ikke kun brug for mere viden eller bedre teknologi for at kunne skabe den grønne omstilling – vi har brug for at kunne vælge og tænke anderledes.

Projektet begynder samtidig med etableringen af et nyt center for humanistisk forskning i bæredygtighed på Saxo Instituttet. Kan du fortælle mere om centret?

Centre for Sustainable Futures er startet på Saxo-Instituttet af Bo Fritzbøger, Dorthe Gert Simonsen og mig. Officielt går vi i gang 1. januar, og vores mål er at styrke og synliggøre humanistisk forskning i klima- og miljøspørgsmål. Vi håber, at mange forskere på hele fakultetet og fra resten af Søndre Campus kan se sig selv i det, sådan at vi får skabt en forskningsmæssigt bæredygtig enhed, hvor vi umiddelbart kan byde ind med humanistiske og andre ’tørre’ kompetencer. Der er ingen tvivl om, at der også blandt vores naturvidenskabelige kolleger er kommet et nyt momentum for humanistiske ideer på dette område. Det er efterhånden anerkendt, at mennesker og omgivelser er helt spundet ind i hinanden – tænk bare på den igangværende mink-diskussion – og at der derfor er brug for at trække kulturelle og samfundsmæssige forhold helt frem i forgrunden.

Der bliver flere og flere øremærkede midler til forskning i bæredygtighed og grøn omstilling, og vi håber, at humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere med centret får serveretten i forskningsprojekterne og ikke alene tilknyttes naturvidenskabelige projekter, efter at disse er udtænkt. Det Humanistiske Fakultet har netop afholdt et halvdagsseminar for alle interesserede i klima- og miljøspørgsmål, og med cirka 60 deltagere har vi store forhåbninger om, at Centre for Sustainable Futures bliver et sted, forskerkolleger og studerende søger til.

Hvis du er interesseret i at blive en del af centret eller høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Frida Hastrup.

Emner