Dysser, død og destruktion: genanvendelse af de danske megalitanlæg

Forelæsning med arkæolog og cand.mag. Linea Due.

Spor fra EKG, senneolitikum og bronzealder fundet i megalitanlæggene fra Tragtbægerkulturen er veldokumenterede i både historiske kilder og moderne rapporter. Megalitterne stod ikke statisk hen gennem dansk oldtid; de blev genbesøgt, omformet og tilpasset igen og igen. Højene blev udvidet, kamrene genåbnet og konstruktionen ændret, så de passede til nye forestillinger om, hvordan en grav skulle udformes. På trods af ovennævnte evidens har fænomenet kun modtaget begrænset interesse indenfor dansk arkæologi.

I denne fredagsforelæsning kaster vi et blik på, hvordan international forskning af megalitgenanvendelse kan supplere den begrænsede debat i Danmark. Her fremstår både sprogbrug og fortolkning ofte polariseret og skarpt optrukket; for hvad var motivationen bag at gravlægge i tidligere tiders gravanlæg fremfor at opføre et nyt, og kan der trækkes paralleller til det danske materiale? Var det et ønske om at associere den gravlagte med fjerne forfædre, at appropriere et gravminde og derigennem udslette en forældet kosmologi, eller noget helt tredje?

Om serien

Denne forelæsning er en del af serien Fredagsforelæsninger. 

Se alle fredagsforelæsninger i serien.