Hvordan lytter vi til børn og unge i mødet med velfærdsstaten?
Børn og unge har ret til at blive hørt, særligt i sager der vedrører deres egen situation. Det står sort på hvidt i FN’s Børnekonvention, som Danmark ratificerede i 1991. Samtidig er børns og unges perspektiver vigtige og relevante at forstå i en forskningsmæssig sammenhæng. Men vi er slet ikke gode nok til det. For voksnes interesser og dagsordener står ofte i vejen. Det gælder både, når børn møder velfærdsstatens institutioner (fx det familieretlige system, skolen eller psykiatrien), i den offentlige debat og i en del humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Det skyldes næppe ond vilje, men snarere manglende opmærksomhed og en række faktorer, der vanskeliggør det at lytte til børn.
Der er altså tale om et demokratisk, rettighedsmæssigt og videnskabeligt problem. Det forstærkes typisk, når der er tale om børn og unge i udsatte eller marginaliserede positioner. Men måske kan vi blive bedre, hvis vi deler udfordringer og erfaringer med hinanden?
Det er gratis at deltage i arrangementet.
Paneldeltagere
- Caroline Helene Hermansen, formand, Danske Skoleelever
- Johann Burgess, aktivist for børn og unges stemmer med neurodiversitet
- Annemette Krabbe, Chef for Bekæmpelse af Mistrivsel, Red Barnet
- Sarah Alminde, barndomsforsker, RUC
Moderator
- Karen Vallgårda, Professor i historie, speciale i bl.a. barndomshistorie, Københavns Universitet
Paneldebatten varer ca. halvanden time – dernæst bliver der serveret kaffe, te og kage
Kontakt: Karen Vallgårda