Filer, forvaltning, forhandling

Denne afhandling omhandler det danske arbejde med UNESCOs 2003-konvention i perioden 2018-2021. 2003-konventionen med det officielle navn Convention for the Safeguarding of the Intangible Cultural Heritage omhandler sikringen af immateriel kulturarv i modsætning til UNESCOs Verdensarvskonvention fra 1972, der beskæftiger sig med materiel kultur- og naturarv. Danmark tilsluttede sig konventionen i 2010, og i 2017 annoncerede den daværende kulturminister den første danske frist for ansøgninger til konventionens internationale lister over kulturarv.

Med teoretisk afsæt i Science and Technology Studies (STS) og aktør-netværksteori (ANT) går undersøgelsen helt tæt på de konkrete processer og praksisser, hvormed immateriel kulturarv skabes som et fænomen, både i arbejdet hos den danske forvaltningsinstitution, Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, og i personers, organisationers og foreningers bestræbelser på at få deres kulturelle praksisser anerkendt og indskrevet på konventionens lister. Empirisk bygger afhandlingen på langvarigt feltarbejde på Dansk Folkemindesamling samt blandt relevante ansøgergrupper.

I afhandlingen vises det, hvordan arbejdet med 2003-konventionen i høj grad er et papirarbejde, der handler om at lave oversættelser og med et begreb fra Bruno Latour inskriptioner. Dette gælder både oversættelse af den internationale konventionen, dens overordnede retningslinjer og begreb om immateriel kulturarv, der skal oversættes til danske forhold og forståelser i skabelsen af et dansk immateriel kulturarvsregime. Det gælder også oversættelsen og inskriptionen af levende kulturelle praksisser som ansøgningsfiler, der dermed bliver mobile og potentielt mobiliserende på vej mod bedømmelsen hos UNESCO.

Afhandlingen bidrager til den eksisterende forskning i 2003-konventionen ved at foretage den første samlede analyse af det danske arbejde med 2003-konventionen, som hidtil kun er blevet sparsomt undersøgt og beskrevet. Derudover bidrager afhandlingen til den bredere forskning i forvaltningen og skabelsen af kulturarv gennem et fokus på hvordan kulturelle praksisser kulturarvsliggøres i arbejdet med papirer, dokumenter, skemaer m.m.

This dissertation examines the Danish work with UNESCO’s 2003 Convention for the Safeguarding of the Intangible Cultural Heritage. As opposed to UNESCO’s other big heritage convention, the 1972 Convention Concerning the Protection of the World Cultural and Natural Heritage dealing with material heritage sites, the 2003 Convention concerns living or intangible cultural practices and traditions. Denmark became a party to the Convention in 2010. In 2017, the then Danish Minister of Culture announced the first round of applications for cultural practices and traditions from Denmark to be inscribed on the international lists of the Convention.

Beginning in the fall of 2018 this dissertation follows practitioners of cultural practices in Denmark in their endeavours to have their practices and traditions recognised as intangible cultural heritage by UNESCO. Based on ethnographic fieldwork combined with empirical study of documents and document processes, the thesis also examines the implementation and management of the Convention as it takes place at the Danish Folklore Archives, the body responsible for the implementation of the Convention in Denmark.

A key insight is how working with intangible cultural heritage means working with documents. Drawing on insights from Science and Technology Studies as well as actor-network theory the study offers a close look at the processes and practices whereby cultural practices are translated and inscribed as intangible cultural heritage. The analyses also point to how the Danish implementation and management of the Convention is mediated through document work with both intended and unintended consequences for the interpretation and understanding of intangible cultural heritage in Denmark. Both human and nonhuman actors such as files, lists, forms etc. take part in the making and management of intangible cultural heritage in heterogeneous and relational networks.

Taken together the analyses of the dissertation contribute to the interdisciplinary and international field of studies of the 2003 Convention by offering the first comprehensive examination of the Danish intangible cultural heritage regime in its unfolding. It also contributes to the wider field of cultural heritage studies in examining how heritagisation of cultural traditions take place in concrete practices and processes of working with documents, translations, classsifications etc.