Nye strømninger i eksperimentelarkæologien – eksperimenter med kulturhistorie
Tilmelding senest den 28. februar til Henriette Syrach Lyngstrøm.
Zoom-link til arrangementet oplyses i forbindelse med tilmelding.
Alle er velkomne.
| 9.00 | Indledning og velkomst | |
| 9:10 | Roeland Paardekooper, ph.d., direktør for Middelaldercentret, direktør for EXARC, honorary research fellow, University of Exeter og Thit Birk Petersen, MA, museumsinspektør ved Middelaldercentret | Er eksperimentel arkæologi stadigvæk relevant? |
| 9.30 | Mikkel Sørensen, ph.d., lektor Saxo-instituttet, Københavns Universitet | De første træhåndværkere og de ældste principper for bearbejdning af træ |
| 10.00 | Anne-Christine Larsen, museumschef Trelleborg, Nationalmuseet | Harald Blåtands genskabte borg – nye rammer om levendegørelse og eksperimental-arkæologi på Trelleborg |
| 10.30 | Rolf Fabricius Warming, ph.d.-stipendiat Stockholms Universitet / Society for Combat Archaeology | Vikingeskjoldet – fra mikroanalyser til øksehug |
| 11.00 | Søren Nielsen, leder af bådeværft og bådsamling, Vikingeskibsmuseet i Roskilde | At tænke et vikingeskib: Immateriel eksperimentalarkæologi |
| 11.30 | Tríona Sørensen, ph.d., museumsinspektør, Vikingeskibsmuseet i Roskilde | Gislingebåden Open Source Projekt: Nye perspektiver fra et eksperimentalarkæologisk fællesskab |
| 12.00 | Pause | |
| 12.30 | Klaus Mejer Mynzberg, leder af Vikingelandsbyen i Albertslund | Projekt Vikingebro. Eksperimentelle arbejdsprocesser i byggeriet af Haralds bro ved Store Vejleådalen på Vestegnen |
| 13.00 | Vivi Lena Andersen, ph.d., formidlingsleder på Københavns Museum | Holdbarhed, håndværk og helbred – forsøg med arkæologisk fundne sko fra København, 1300-1800 |
| 14.30 | Charlotte Rimstad, postdoc og Ulla Mannering, forskningsprofessor MSO, Nationalmuseet | Velklædt i vikingetiden – fra tekstilfragmenter til færdige dragter |
| 15.00 | Martin Rodevad Dael, bådebygger, Vikingeskibsmuseets bådeværft i Roskilde | Reparationer på vikingetidens skibe: Evidens fra Skuldelevskibene og deres fuldskala rekonstruktioner |
| 15.30 | Vibeke Bischoff, ph.d., skibsrekonstruktør, Vikingeskibsmuseet i Roskilde | Perspektiver på forforståelsens betydning for et eksperimentalarkæologisk projekt |
| 16.00 | Johan Villemoes, cand.mag. | Codification of Tacit Knowledge: Identification of Technical Concepts Employed in Blade Production in the Natufian Period |
| 17.00 | Sofus Schultz Stenak, stud.mag., Saxo-Instituttet, KU | Ridser, flintdolke og fede ting du gerne vil høre - flintteknologi i senneolitikum |
9.10 Er eksperimentel arkæologi stadigvæk relevant?
Roeland Paardekooper, ph.d., direktør for Middelaldercentret, direktør for EXARC, honorary research fellow, University of Exeter og Thit Birk Petersen, MA, museumsinspektør ved Middelaldercentret
Eksperimentel arkæologi er meget demokratisk både som fag men også i forhold til processen og videndeling efter forsøgene: det er vigtigt at informationen og erfaringer bliver delt så offentligt som mulig, at få feedback og inspiration til nye forsøg. Faget har ikke stået stille i de sidste 30 år men har udviklet sig og søgt nye retninger; hvor der i begyndelsen var meget fokus på naturvidenskabelige og målbare forsøg omhandlende et specifikt materiale eller en bestemt teknik, så drejer det sig nu oftere om mennesket bag de arkæologiske artefakter og måske vigtigere: om hvad vi kan lære fra vores arkæologiske forgængere, der er relevant og brugbart i nutiden. Retsmedicinere kan lære fra arkæologi og omvendt, og eksperimentelarkæologien kan også tilbyde løsninger eller tolkninger af de fleste af FN’s verdensmål. Eksperimentel arkæologi er relevant uden for fagets egne grænser og giver mulighed for at inddrage samtiden. Hvad bliver det næste, og hvem vil være frontløbere?
9.30 De første træhåndværkere og de ældste principper for bearbejdning af træ
Mikkel Sørensen, ph.d., lektor Saxo-instituttet, Københavns Universitet
Mesolitikum er den periode i vores forhistorie hvor vi i Nordeuropa for første gang bliver træhåndværkere. Dette er tydeligt i det arkæologiske materiale hvor fund af de ældste økser vidner om den ny træteknologi, samt ved fund af træredskaber som viser bearbejdning, formgivning og anvendelse af træmaterialer. I oplægget vil jeg fokusere på én træsort, hasseltræet, og forfølge de mesolitiske principper for hvordan træhåndværket udførtes. Nogle af de pointer som kan fremhæves er, at den mesolitiske håndværker arbejder med meget stor materiale selektion, ud fra træets egne formgivninger, at træ også formgiver menneskets liv og at vi måske kan tale om at træet i mesolitikum bearbejdes ud fra et kosmologisk princip.
10.00 Harald Blåtands genskabte borg – nye rammer om levendegørelse og eksperimental-arkæologi på Trelleborg
Anne-Christine Larsen, museumschef Trelleborg, Nationalmuseet
Trelleborg arbejder med udgangspunkt i en kombination af kropsbårne oplevelser, digitale virkemidler og vidensbaseret formidling i et autentisk miljø on location. Museet arbejder på at give gæsterne en samlet helhedsoplevelse af vikingekrigeren og livet på borgen, og på at genskabe vikingetiden med fokus på den gode historie. Med projektet Den Genskabte Borg, hvor et udsnit af Harald Blåtands Trelleborg rekonstrueres i 1:1, bliver der sat fokus på borgbyggerier og byggeprocesser, -teknik og –metoder, samt den øvrige materielle og immaterielle kultur i vikingetiden. Via eksperimentalarkæologi, rekonstruktionsprojekter, re-enactment og levendegørelse ønsker vi at opnå større viden om, erfaring med og forståelse af vikingetidens materielle kultur.
10.30 Vikingeskjoldet – fra mikroanalyser til øksehug
Rolf Fabricius Warming, ph.d.-stipendiat Stockholms Universitet / Society for Combat Archaeology
Skjoldeteknologien er central for vores forståelse for kamp i vikingetiden og datidens krigeriske praksisser. Trods skjoldets vigtige betydning og en overordnet stor interesse i emnet, har det indtil for nyligt været umuligt at rekonstruere og afprøve autentiske skjolde på baggrund af fyldestgørende arkæologisk data. Dette oplæg handler om to projekter, der nu har muliggjort dette: et naturvidenskabeligt projekt (foretaget i samarbejde med Konservatorskolen, Aarhus Universitet og Moesgaard Museum) og et eksperimentalarkæologisk projekt (foretaget i samarbejde med Vikingeborgen Trelleborg / Nationalmuseet). Sammenlagt dækker de to projekter over et sammenhængende undersøgelsesforløb, der har involveret både mikroanalyser af arkæologiske rester af skindbeklædning samt testhug med økser på et autentisk rundskjold, som var produceret på baggrund af forskningsanalyserne. Oplægget understreger vigtigheden i, at have øje for detaljen i eksperimentalarkæologi samt det gode sammenspil mellem forskere og traditionelle håndværkere.
11.00 At tænke et vikingeskib: Immateriel eksperimentalarkæologi
Søren Nielsen, leder af bådeværft og bådsamling, Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Ønsket om nøjagtige rekonstruktioner af arkæologisk fund, som udgangspunkt for eksperimentalarkæologiske projekter, resulterer ofte i arbejdsprocesser (tegningsforståelse, kontrolmål, mv.) der ikke er sammenlignelige med de tanke- og arbejdsprocesser der lå til grund for tilblivelsen af de selvsamme arkæologiske fund. Men de tanker der lå bag f.eks. en båds udformning, inden byggeriet helt fysisk gik i gang, er helt nødvendige og grundlæggende elementer i traditionel nordiske klinkbygning, herunder vikingetidens klinkbygning.
Eksperimentalarkæologi kan påvise og sandsynliggøre et arkæologisk funds konkrete konstruktion, arbejdsprocesser, ressourceforbrug mm og inspirere til relevante undersøgelser af fundets samtid. Men kan eksperimentalarkæologi også påvise og sandsynliggøre den ukonkrete og immaterielle viden (tankerne bag skrogform og størrelsesforhold, mv.) der lå til grund for det arkæologiske fund?
11.30 Gislingebåden Open Source Projekt: Nye perspektiver fra et eksperimentalarkæologisk fællesskab
Tríona Sørensen, ph.d., museumsinspektør, Vikingeskibsmuseet i Roskilde
I perioden 2015-16 blev Gislingebåd Open Source Projekt gennemført på Vikingeskibsmuseets bådeværft. Idéen bag projektet var helt nyt for museet: Nemlig at udforske, hvordan man kunne tage en ’open source’ tilgang til bådebygning og eksperimentalarkæologi, for dermed at få flere folk i gang med selv at bygge en båd. Oplægget redegør for, hvad der er sket, siden projektet blev afsluttet på værftspladsen, mens det kørte videre ud i verden: En fortælling om et digitalt fællesskab, der udviklede sig til et eksperimentalarkæologisk fællesskab, og de nye perspektiver det har givet i forhold til vores praksis på museet.
12.30 Projekt Vikingebro. Eksperimentelle arbejdsprocesser i byggeriet af Haralds bro ved Store Vejleådalen på Vestegnen
Klaus Mejer Mynzberg, leder af Vikingelandsbyen i Albertslund
Inspirationen til byggeriet af Haralds Bro over Store Vejleådalen i Vestskoven, kommer fra Ravningbroen i Jylland.
Under byggeriet afprøvede vi forskellige byggemetoder, som vi teknisk set fandt realistiske for vikingetiden. Der blev ligeledes fortaget tidsmålinger på alle autentiske byggeprocesser, således at vi i dag kan give et realistisk bud på, hvor lang tid det kunne have taget at bygge Ravningbroen med eksempelvis 100 håndværkere.
Efter projektets afslutning udgav Vikingelandsbyen og Kroppedal Museum bogen ”Vejen til vikingerne – broen mellem to verdener”. Forfattere: Linda Boye, Mads Thernøe og Klaus Mynzberg.
13.00 Holdbarhed, håndværk og helbred – forsøg med arkæologisk fundne sko fra København, 1300–1800
Vivi Lena Andersen, ph.d., formidlingsleder på Københavns Museum
7.205 sko og skodele fra 1300-1800 dannede basis for en afhandling om hverdagsfodtøjet fra København og hvordan fodtøjet blev brugt og udviklede sig gennem de 500 år. En eksperimentalarkæologisk og tværfaglig tilgang til de fundne sko førte til øjenåbnende samarbejder med re-enactors, skomagere og fodspecialister. Forsøgene og samarbejderne afslørede nyt om skoenes holdbarhed, sindrige håndværksmæssige løsninger og ikke mindst forklaringer og løsninger på fodlidelser og -smerter, som vi stadig har i dag.
14.30 Velklædt i vikingetiden – fra tekstilfragmenter til færdige dragter
Charlotte Rimstad, postdoc og Ulla Mannering, forskningsprofessor MSO, Nationalmuseet
15.00 Reparationer på vikingetidens skibe: Evidens fra Skuldelevskibene og deres fuldskala rekonstruktioner
Martin Rodevad Dael, bådebygger, Vikingeskibsmuseets bådeværft i Roskilde
I mere end 50 år, har de fem Skuldelevskibe været en nøgle til forståelse af vikingetidens maritim teknologi. Alle fem skibe er rekonstrueret i fuldskala på museets bådeværft. Disse rekonstruktioner er nu også en vigtig kilde til detaljeret viden om hvor meget vedligeholdelse og reparation det kræver, for at holde vikingeskibene sejlende. Oplægget vil handle om udvalgte eksempler på omfanget af reparationerne på de originale Skuldelevskibe samt den nye viden og erfaring, som værftet har opnået gennem vedligeholdelse og reparation af museets sejlende rekonstruktioner. Der er fortsat viden at hente og svar at finde, ved at gå tilbage til originalskibene med spørgsmål, der viser sig når rekonstruktionerne går i stykker.
15.30 Perspektiver på forforståelsens betydning for et eksperimentalarkæologisk projekt
Vibeke Bischoff, ph.d., skibsrekonstruktør, Vikingeskibsmuseet i Roskilde
En fuldskalarekonstruktion af Osebergskibet fra 820, Saga Oseberg, blev søsat 2012 som et led i et eksperimentelarkæologisk projekt, hvor skibets sejlegenskaber skulle undersøges. Testsejladserne blev først foretaget efter principper for håndtering af traditionelle vestnorske råsejlsbåde fra 1800-1900-tallet. Skibet fungerede dårligt, og rekonstruktionen blev dømt til at være forkert. Dernæst blev testsejladserne foretaget med en mere åben og spørgende metodisk tilgang, og det ændrede skibets sejlegenskaber.
Vores forforståelse og erfaring har betydning, for de spørgsmål vi stiller til fundet og til rekonstruktionen, og for de resultater vi får.
16.00 Codification of Tacit Knowledge: Identification of Technical Concepts Employed in Blade Production in the Natufian Period
Johan Villemoes, cand.mag.
This study represents Johan Villemoes master thesis, submitted in 2021. The thesis had the primary goal of identifying technical concepts employed in blade production during the Natufian and PPMA period in Northeast Jordan at the sites of Shubayqa 1 and 6, utilizing comparative attribute statistical analysis. The secondary focus of the thesis is to modify the method, making it better suited to investigate Natufian and PPNA lithic assemblages. Additionally developing the definitions of blade attributes, so they can be easily measured, thusly more objective and less dependent on subjective assessments.
17.00 Ridser, flintdolke og fede ting du gerne vil høre – flintteknologi i senneolitikum
Sofus Schultz Stenak, stud.mag., Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Titlen, trods dens skæve ordlyd, synes rammende for oplæggets indhold. I perioden 2.350 – 1.700 f.v.t. produceres verdens mest komplekse flintredskaber i vores geografiske baghave. Teknologien, som mennesket har viet liv og lemmer til i 99,9 % af vores eksistens på jorden, når sit globale højdepunkt i netop denne periode. Oplægget giver en kort indføring i det seneste eksperimentalarkæologiske skud fra stammen, hvad angår håndværket bag flintdolkene fra senneolitikum i Sydskandinavien. Dette fremføres på baggrund af selvstændig forskning og oplægsholderens nært forestående specialeaflevering.