Workshop om humanistiske missioner i den grønne omstilling

Det Humanistiske Fakultet og Centre for Sustainable Futures inviterer til en workshop om grønne humanistiske missioner. Formålet er at udvikle formuleringer af, hvordan humanistisk forskning ved Københavns Universitet kan og skal bidrage til den grønne omstilling.

Vi har inviteret professor Bente Halkier, medlem af Klimarådet, og Gregers Andersen, litterat og klimaforsker, til at give deres bud på grønne humanistiske missioner i en workshop, hvor der ud over oplæg vil være arbejdssessioner i mindre grupper. Målet er at tilvejebringe mangfoldige formuleringer af, hvordan humanistiske missioner for den grønne omstilling kunne se ud.

Tilmelding

Tilmeld dig workshoppen hos marie.roloff@hum.ku.dk. Zoom-link kommer med kalenderinvitation.

Behovet for humanistiske missioner

Klimakrisen og den antropocæne tidsalder bringer nye grundlagsproblemer, fortællinger, forestillinger og praksisser med sig. Humanistiske forskere udfolder og undersøger allerede disse forhold, og vi kontekstualiserer og analyserer derved komplekse sammenhænge mellem mennesker og omgivelser. Det aktuelle forskningsfinansierende landskab efterspørger dog ofte mere og andet end ny værdifuld viden. Mange grønne forskningsmidler opslås nu med et krav om, at forskningsprojekter skal kunne artikulere, hvordan de konkret bidrager til løsninger i den grønne omstillingsproces. Grønne virkemidler bliver i stigende grad missions- eller challenge-drevne, dvs. at forskningsprojekter skal designes ud fra de målsætninger, der skal nås, og de udfordringer og løsninger, der kan identificeres på vejen til målet.

Selv om alle aktører er enige om, at vi ikke kan løse klimakrisen med et teknologisk fix, har de grønne missioner, som fx Regeringen og Horizon Europe har spillet ud med, en klar teknologisk slagside. På trods af anerkendelsen af, at alle kræfter skal puljes, har det været småt med bud på, hvordan missioner for den grønne omstilling funderet på humanistiske forskningskompetencer kunne se ud. Der bliver fx talt om ”tværgående adfærdsperspektiver” og ”ændrede forbrugermønstre”, men betyder det, at humanioras rolle bliver at ”fixe menneskets handlinger”, så det agerer målrationelt i en teknologibestemt grøn omstillingsproces? Når vores bidrag bliver stillet sådan op, er det udtryk for dels for lille en ambition, dels at andre tøvende har formuleret den på vores vegne.

Humanistisk klima- og bæredygtighedsforskning er naturligvis samfundsrettet. Men hvordan får vi formuleret målsætninger for og udfordringer i den grønne omstilling på en måde, der faktisk bygger på humanistiske forskningskompetencer? Og som tydeliggør vores bidrag, samtidig med, at vi ikke går på kompromis med en åben og undersøgende tilgang, der ofte ikke er hypotesedrevet? Dette synes at være udfordringen, hvis vi ikke lader os nøje med Humaniora som ”add on”, der kun hjælper med at implementere tekniske løsninger i en grøn omstillingsproces defineret af andre. Hvad hvis vi i stedet server og udvikler inkluderende humanistiske missioner, hvor kultur, forestillinger, kommunikation, etik og historie udgør stoffet til grøn omstilling?