Phrontisteriums Forårsseminar 2020

Adam Schwartz: ”Krig i tide og utide”

I bystatskulturer gennem tiderne har krig mellem de enkelte bystater været ekstremt hyppigt forekommende. De græske poleis i arkaisk og klassisk tid adskilte sig ikke fra denne regel. Men giver det mening at sige, at krig ligefrem var et hverdagsfænomen på linje med alle mulige andre? Jeg vil prøve at se på, i hvilket omfang krigen enten udgjorde en del af dagliglivet for almindelige mennesker, eller snarere trods alt var en undtagelsestilstand – og også på hvordan forskellen blev opfattet og kom til udtryk.

Søren Handberg: ”Keramik i hverdagen i antikkens Grækenland”

Keramiske former var uvurderlige redskaber i hverdagen i antikkens Grækenland, og de udgør tillige det største arkæologiske kildemateriale, vi har bevaret fra antikken. På trods af den overvældende mængede bevaret keramik er det ofte vanskeligt at vide, hvordan keramikken rent faktisk blev brugt i antikken, og hvad den blev brugt til i forskellige sammenhænge. I foredraget vil redegøre for de metodiske udfordringer, der er forbundet med at studere keramikkens funktion, og præsentere nogle eksempler på hvordan keramikken blev anvendt i forskellige sammenhænge i hverdagen i antikken.

Thomas Ilkjær: ”Vin i antikken - og dens afsmitning på dagens vintrends”

Thomas Ilkjær, vinskribent og leder af Vinakademiet, giver et overblik over vindyrkningens udbredelse i antikken og forskellene mellem det gamle Grækenland og Romerriget. Der vil også blive kigget på vinens rolle i antikkens dagligdag som ernæringskilde, offergave, festmidtpunkt og handelsvare. Hvilke vintyper var populære og hvor meget adskilte fremstillingen og håndteringen af vin sig fra det vi kender i dag?

OBS Efter foredraget vil der være en smagning af fire vine (til dette arrangement kræves der betaling og tilmelding senest 23. marts), og der vil blive givet eksempler på antikkens vinkultur som inspirationskilde for højaktuelle vintrends.

Thomas Heine Nielsen: ”Sport og hverdag i det klassiske Grækenland”

Klassisk græsk sport hører kun i begrænset omfang ”hverdagen” til, da konkurrencer i alskens ting normalt var indlagt som underholdende spektakler ved de store fester til gudernes ære. Foredraget vil bla. komme ind på forskellen mellem ”hverdage” og andre dage i det klassiske Athen. Til ”hverdag” var der dog, kan man sige, et idrætsliv i bystaternes gymnasier, og foredraget vil belyse, hvad der foregik i gymnasierne ”til hverdag”.

Marcel Lysgaard Lech: ”Den athenske teaterverden fra klassisk til hellenistisk tid”

Vi har for vane at læse de græske dramaer uden at sætte dem ind i deres helt konkrete kontekst, men i dette oplæg vil jeg forsøge at belyse hverdagen i den athenske teaterverden: Hvordan organiserede athenerne deres årlige teaterkonkurrencer? Hvem kunne deltage og hvem så på? Hvem betalte for forestillingerne og hvorfor? Hvad var polis’ rolle heri og hvordan ændrede denne rolle sig fra klassisk til hellenistisk tid? Hvad betød teatret for athenerens hverdag? Først når vi kender til hverdagen bag athenernes forestillinger kan vi begynde at forstå, hvorfor det attiske drama fremstår så unikt.

Rasmus Sevelsted: ”Længslen efter hverdagen – mandlige fantasier om et kvindeligt
liv i græsk litteratur”

Hverdagen i antikken er kønnet. Ikke bare var arbejdsopgaver og dagligliv helt forskelligt for mænd og kvinder, men tanken om hverdagen og hjemmet er i sig selv knyttet til forestillinger om køn. I en kultur, der hylder mænds exceptionelle bedrifter, er hverdagen og det ordinære først og fremmest et negativ – det heroiskes modsætning. Hjemmet, rutinen og hverdagen bliver på den måde det, som maskulinitet defineres imod, altså det kvindelige. Men under denne tilsyneladende modsætning, ligger der –
måske – en forestilling om hverdagen og kvinden som en bærer af værdier, der betragtes som mere grundlæggende, mere egentlige. Her forholder det heroiske sig længselsfuldt til hverdagen – den bliver et uopnåeligt mål. Foredraget undersøger, med udgangspunkt fortrinsvis i græsk litteratur, hvordan disse forestillinger konstrueres og forhandles.

Adam Bülow-Jacobsen: ”Skriftens rolle i hverdagen i det romerske Ægypten”

Var skrift overhovedet en del af hverdagen i det romerske Ægypten? De mange tusinde papyri kunne give det indtryk. Men alfabetiseringen har nok været begrænset til græskkyndige mænd. Man kan argumentere for, at ægyptisk i virkeligheden ikke var et skriftsprog i de første århundreder af vor tidsregning, hvor demotisk kun blev skrevet i templerne, og koptisk ikke var ‘opfundet’ endnu. Desuden må en meget stor del af befolkningen, selv de der kunne lidt græsk, have været funktionelle analfabeter.

Christian Gorm Tortzen: ”Piper asparges et inferes - Strø peber på og servér!”

En helt afgørende del af hverdagen er den mad, man spiser. Den skal være sund, nærende og appetitlig og også helst økonomisk overkommelig. Sådan havde romerne og de andre oldtidsfolk rundt om Middelhavet det også. Der er bevaret en samling på
(mindst) 475 opskrifter til lækker mad i en kogebog, der bærer navnet Apicius. Han var en berømt gourmet fra tidlig kejsertid, som bestemt ikke selv lavede mad, men tog sig selv af dage, da han havde brugt hele sin formue. Oplægget vil præsentere Apicius' kogebog og den bearbejdelse, som Anne Knudsen, Tue Søvsø og jeg har udgivet for nylig.

OBS Bagefter vil Phrontisterium være vært ved en gratis prøvesmagning af et udvalg af retterne, som en række meget køkkenkyndige studerende har lavet.