Hvornår er en marmorskulptur færdig?

Om Thorvaldsen’s ”Final Touch”

Forelæsning ved postdoc Amalie Skovmøller, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

Resumé

I Bertel Thorvaldsen’s (1770-1844) værksted i Rom, var der flere til at hugge skulpturerne, men mesterhuggeren lagde (næsten) altid sidste hånd på værket. Ved hjælp af strejflysoptagelser kan dette ”Final Touch” udforskes. Ved at blotlægge hvad Thorvaldsen mente gjaldt som ”Final Touch”, rejser jeg det mere generelle spørgsmål om, hvornår en marmorskulptur bliver betragtet som færdig. I antikken var en marmorskulpturs ”Final Touch” en fuldt bemalet finish. Således var formålet med tekstureringerne dengang en anden, der minder mere om behandlingen af et lærred – selv den karakteristiske højglans-polering, der ellers altid har været anset som marmorets ultimative ”Final Touch”, var i antikken fuldt bemalet. I fladen afsløres marmorets unikke væsen: Dets evne til at reflektere lys. Og går vi tæt nok på, kan vi se hvilket samspil stenen har haft med billedhuggere op igennem tiden.

Dette er forårssemestrets fjerde arrangement i serien Forskningsfredage på Arkæologi.