TY - JOUR

T1 - En afsluttet eller evig kamp for demokratiet?

T2 - Forventninger til dansk demokrati 1945-1960

AU - Køber, Jesper Vestermark

PY - 2021

Y1 - 2021

N2 - Med afsæt i Reinhart Kosellecks begrebshistorie undersøger artiklen, hvilke forestillinger om fortid og fremtid som centrale politiske aktører fra Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti forbandt med demokrati i perioden fra krigsafslutningen i 1945 til omkring 1960. Artiklen argumenterer for, at efterkrigstidens demokratidebat handlede om fire forskellige visioner om demokrati, der foregik i en forhandling, om hvorvidt demokrati skulle forstås som en afslutning eller en kontinuerlig kamp. For det første stod en mere eller mindre visionær forestilling om økonomisk demokrati stærkt umiddelbart efter besættelsen. For det andet viser artiklen, at Jens Otto Krag i 1950’ernne nedtonede visionen om økonomisk demokrati til fordel for en mere uklar fremtidshorisont for demokratiet, der dog betonede sammenhængen mellem demokrati som et repræsentativt system og det danske samfunds stabile samfundsudvikling. For det tredje lagde en anden socialdemokrat Julius Bomholt i 1950’erne vægt på det enkelte menneskes personlige engagement i demokratiet og derved en fremtidsvision, der knyttede begrebet til en konstant udvikling centreret omkring individets dannelse. For det fjerde viser artiklen, at repræsentanter fra Venstre og Det Konservative Folkeparti modsatte sig de socialdemokratiske ideer om demokratiets fremtidshorisont, som de vurderede som et ønske om statsmagtens vækst og bekæmpede udvidede forståelser af demokratibegrebet ved at præsentere demokrati som et fuldendt afsluttet projekt.

AB - Med afsæt i Reinhart Kosellecks begrebshistorie undersøger artiklen, hvilke forestillinger om fortid og fremtid som centrale politiske aktører fra Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti forbandt med demokrati i perioden fra krigsafslutningen i 1945 til omkring 1960. Artiklen argumenterer for, at efterkrigstidens demokratidebat handlede om fire forskellige visioner om demokrati, der foregik i en forhandling, om hvorvidt demokrati skulle forstås som en afslutning eller en kontinuerlig kamp. For det første stod en mere eller mindre visionær forestilling om økonomisk demokrati stærkt umiddelbart efter besættelsen. For det andet viser artiklen, at Jens Otto Krag i 1950’ernne nedtonede visionen om økonomisk demokrati til fordel for en mere uklar fremtidshorisont for demokratiet, der dog betonede sammenhængen mellem demokrati som et repræsentativt system og det danske samfunds stabile samfundsudvikling. For det tredje lagde en anden socialdemokrat Julius Bomholt i 1950’erne vægt på det enkelte menneskes personlige engagement i demokratiet og derved en fremtidsvision, der knyttede begrebet til en konstant udvikling centreret omkring individets dannelse. For det fjerde viser artiklen, at repræsentanter fra Venstre og Det Konservative Folkeparti modsatte sig de socialdemokratiske ideer om demokratiets fremtidshorisont, som de vurderede som et ønske om statsmagtens vækst og bekæmpede udvidede forståelser af demokratibegrebet ved at præsentere demokrati som et fuldendt afsluttet projekt.

UR - https://www.temphist.dk/?page_id=446

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 23

SP - 105

EP - 127

JO - TEMP - tidsskrift for historie

JF - TEMP - tidsskrift for historie

SN - 1904-5565

ER -