Byvåben har overtaget Røde Kors' logo på mange af landets asylcentre. I dag er 11 ud af landets 23 asylcentre drevet af kommuner. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende søndag.

- For et år siden var det seks ud af 18 centre, der var kommunale. Så det er gået fra at være en tredjedel af centrene til at være halvdelen, der er kommunalt drevet. Det er en stor stigning, fortæller Katrine Syppli Kohl, der forsker i forholdet mellem offentlige og private aktører i asylsystemet på Københavns Universitet.

Kun fire kommuner i landet er godkendt af Udlændingestyrelsen til at stå i spidsen for asylcentre. Det drejer sig om Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Langeland Kommuner.

Skaber arbejdspladser

Fælles for alle undtagen Vesthimmerlands Kommune er, at der inden kommunen blev driftsherre, har været et asylcenter i området, som Røde Kors har drevet.

- Det forklarer delvis, at det er disse yderkants-kommuner, der er driftsherrer. Det er ikke rentabelt for Røde Kors at drive centre, der ligger langt afsides i yderområderne. Derfor har Røde Kors lukket nogle centre, men i og med, at kommunerne har haft interesse i at bevare de arbejdspladser og i at holde børnetallet oppe på grund af børneinstitutioner og lignende, så har de haft et incitament for at overtage disse centre, forklarer Katrine Syppli Kohl og bliver suppleret af borgmester fra Jammerbugt kommune, Mogens Gade (V).

- Det er med til at skabe arbejdspladser i kommunen. Det er både i direkte tilknytning til centret, men det genererer også aktivitet andre steder som hos de lokale serviceerhverv og købmand. Staten kommer ikke og placerer arbejdspladser her, så det her er en måde, hvorpå vi så kan klare os selv, siger Mogens Gade, til NORDJYSKE.

Byvåben har overtaget Røde Kors' logo på mange af landets asylcentre. I dag er 11 ud af landets 23 asylcentre drevet af kommuner. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende søndag. - For et år siden var det seks ud af 18 centre, der var kommunale. Så det er gået fra at være en tredjedel af centrene til at være halvdelen, der er kommunalt drevet. Det er en stor stigning, fortæller Katrine Syppli Kohl, der forsker i forholdet mellem offentlige og private aktører i asylsystemet på Københavns Universitet. Kun fire kommuner i landet er godkendt af Udlændingestyrelsen til at stå i spidsen for asylcentre. Det drejer sig om Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Langeland Kommuner. Skaber arbejdspladser Fælles for alle undtagen Vesthimmerlands Kommune er, at der inden kommunen blev driftsherre, har været et asylcenter i området, som Røde Kors har drevet. - Det forklarer delvis, at det er disse yderkants-kommuner, der er driftsherrer. Det er ikke rentabelt for Røde Kors at drive centre, der ligger langt afsides i yderområderne. Derfor har Røde Kors lukket nogle centre, men i og med, at kommunerne har haft interesse i at bevare de arbejdspladser og i at holde børnetallet oppe på grund af børneinstitutioner og lignende, så har de haft et incitament for at overtage disse centre, forklarer Katrine Syppli Kohl og bliver suppleret af borgmester fra Jammerbugt kommune, Mogens Gade (V).