Kan fast/flydende-dialektikken mellem såkaldt stakeholder- og shareholder-kapital være en nøgle til at forstå
forandringer – og neokulturation – inden for livsformsspecifikke hverdagsliv. Tilsyneladende er kapitalen blevet
stadig mere flydende – med en markant midlertidighed på virksomheder og arbejdsmarked til følge – men
flygtigheden fremmaner samtidig en modsatrettet tendens til fastholdelse og stabilisering af vilkår: fra ansatte (og
deres familier), planlæggere og ikke sjældent også fra ’kapitalen’ selv (i form af investorer og andre stakeholdere).