Kvartersudvikling, familiepolitik, sundhedsreformer, sociale initiativer og meget andet er alt sammen led i et kontinuerligt politisk reformarbejde. Det foregår i både stor og lille skala, og er afgørende for indretningen af vores samfund. At drive ’the social whole’ involverer allehånde faggrupper, fra dem, der sørger for forsyning og infrastruktur, over velfærdsprofessioner, der har klienten/eleven/brugeren i fokus, til politikudviklende akademikere. Desuden varetages ’driften’ ikke nødvendigvis af offentligt ansatte, men i stigende grad af delvis privat finansierede forskningscentre, NGOer eller konsulentfirmaer (og udgør en arbejdsmark for kulturforskere).
Oplægget argumenterer for, at vi kan arbejde med disse processer og de skiftende styringsparadigmer (fra Traditional public management, over New public management til New public governance med vægt på ’borgerinvolvering’ og ’samskabelse’), som forhold, der involverer 3 distinkte dimensioner af en ’embedsmandslivsform’ (der har tråde til Webers og ikke mindst Hegels arbejder). De 3 dimensioner er væsensforskellige og brydes ofte voldsomt med hinanden (fx som ’kolde’ eller ’varme hænder’). Trods modsætningerne skal de ikke desto mindre i fællesskab tjene ’samfundshelheden’.