Ansatte på Saxo-Instituttet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Ansatte

ngk685 ngk685

ngk685 ngk685

Lektor

Aktuel forskning

Mit igangværende forskningsprojekt er en komparativ undersøgelse af de asketiske (i.e. puritanske, jansenistiske, pietistiske og metodistiske) vækkelsesbevægelser, der opstod i England og Skotland, Frankrig, Det Tysk-romerske Rige og Danmark-Norge i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Undersøgelsen er ikke religionshistorisk i traditionel forstand, men religionssociologisk, idet jeg undersøger hvorledes vækkelserne skabte nogle kulturelle normer og mentale begrebsrammer, der i sekulariseret form blev helt centrale i de nordeuropæiske lande. Projektet forkuserer især på vækkelsesbevægelsernes indvirkning på middelklassernes materielle kultur, adfærdsnormer og moral i perioden fra omkring 1750 til 1850. Teoretiske inspirationskilder er Max Webers og Ernst Troeltschs analyser af forholdet mellem religiøs askese og rationalitet i oplysningstiden, Grace Davie og Shmuel Eisenstadts teorier om religiøse vækkelser og moderniseringsprocesser, samt Pierre Bourdieus analyse af, hvorledes forskellige befolkningsgrupper anvender forskellige dele af den materielle kultur som statusmarkører. Dermed skabes distinktioner udadtil og fællesskaber indadtil i de respektive grupper. Projektet knytter an til den forskning i religiøse vækkelser og fundamentalistiske bevægelser, der i øjeblikket vinder stærkt frem i internationale forskningsmiljøer, først og fremmest i Tyskland, Storbritannien og USA.

Min ph.d.-afhandling om de patriotiske selskaber (2005) var en undersøgelse af de kulturelle og organisatoriske processer i overgangen fra standssamfund til moderne borgerlige samfund. Emnemæssigt ligger afhandlingen inden for politisk idéhistorie og kulturhistorie, og er metodisk forankret i sociologisk historie, idet jeg undersøgte hvordan middelklassen udviklede en borgerlig kultur og identitetsfølelse, der på længere sigt placerede den som en central magtfaktor i både den offentlige debat og i det politiske liv. En redigeret udgave af afhandlingen udkom i 2010.

Primære forskningsområder

Komparativ europæisk historie i perioden 1650-1850 og primært politisk kulturhistorie, idéhistorie og sociologisk historie, herunder religionssociologi. I oversigtsform kan det skitseres som følger

Idéhistorie og religionssociologi

  • Jeg arbejder ofte med idéhistoriske emner, som diskuteredes i offentlige debatter i perioden og som i større eller mindre omfang afspejlede kollektive mentaliteter. Det er fx holdninger til luksus, til social lighed, arbejde, religiøs tolerance mv.
  • Religiøse vækkelsesbevægelser og sekulariseringsprocesser
  • Kapitalismens etik
  • Civilreligion, især hvorledes materiel askese og rationel adfærd opstod blandt religiøse bevægelser og videreførtes i sekulariseret form. Desuden den rolle, som oplysningstiden spiller i den amerikanske kultur og samfundsforståelse i dag

 

Politisk kulturhistorie

  • Borgerskabsforskning; middelklassernes fremvækst og betydning som politisk magtfaktor og kulturel normdannende samfundsgruppe

  • Demokratiseringsprocesser og civilsamfund, herunder udviklingen af en offentlig debatkultur og kritisk presse
  • National identitet, patriotisme og kommunitarisme

  • Begrebshistorie, pt. primært om begrebet entusiasme

 

 

Undervisnings- og vejledningsområder

Jeg vejleder meget gerne i andre områder, end mit forskningsfelt umiddelbart indbyder til, og har allerede vejledt en del specialer, der periodemæssigt eller emnemæssigt ligger udenfor.

Tidligere undervisningsforløb

Områdekurser:

Dansk og europæisk idéhistorie 1660-1830

Nationalisme og statsdannelser 1648-1848

Religion og moderniseringsprocesser 1675-2009

Oplysningstiden i en fælleseuropæisk kontekst

 

Redskabsfag:

Historieteori

Metode A og B

Makrohistoriske problemstillinger

Desuden fællesforelæsninger: Historie og sociologi

                                            Oplysningstiden

 

Sidst opdateret 15. juli 2013

ID: 9515