På baggrund af feltarbejde blandt frivillige netværk for flygtningemodtagelse udført i en række europæiske lande efter den europæiske modtagelseskrise 2015 vil jeg undersøge frivilliges efterrefleksioner som et erindringsarbejde, der trækker på forskellige følelsesregistre. Det gælder fx en (paradoksal) længsel efter et fællesskab, som opstod i en undtagelsestilstand, og som var forudsat af modtagelseskrisen. Frivillighedens melankoli beskriver med andre ord denne længsel efter noget, der ikke kan savnes.