Foto: Nevit Dilmen, Joreth, Filosofias Filosoficas

Foto: Nevit Dilmen, Joreth, Filosofias Filosoficas

Teori og historie

Man møder undertiden den påstand, at historie er et teorifattigt forskningsfelt. Men det er en myte. Historisk forskning er karakteriseret ved at være en empirisk praksis; den præcise henvisning til et kildemateriale som grundlag for udsagn om fortiden er en væsentlig del af vores videnskabelige arbejdes legitimitet. Derfor har kildekritikken traditionelt spillet en vigtig rolle i definitionen af faget. Men eftersom kilder aldrig af sig selv videregiver fortiden i sig selv, men kun siger noget om fortiden i samspil med en historisk problemstilling, er teori og empiri altid forbundet. Det gælder i alle de sammenfiltrede dele af den historiske forskningsproces: problemstilling, heuristik, analytisk design, samt argumentation og plot i historieskrivningen.

Analytisk og teoretisk refleksion

Krav om analytisk og teoretisk refleksion er således en naturlig og integreret del af historiefaget og optræder på alle niveauer af historieuddannelsen. Hvad er magt, samfund og diskurs, og hvordan hænger de sammen? Hvad er forholdet mellem aktør og struktur, eller mellem materialitet, kropslig praksis og italesættelse? Hvad er grundlaget for forandring og udvikling i historien? Det er eksempler på spørgsmål, historikere dels diskuterer på et mere abstrakt niveau, dels forsøger at besvare i dialog med vidt forskelligartede kilder.

Videnskabsteoretiske problemstillinger

På det videnskabsteoretiske felt deler historiefaget problemstillinger med andre dele af humaniora og samfundsvidenskab; Hvad konstituerer videnskabelighed? Hvad er kriterierne for objektivitet? Hvad er forholdet mellem sprog og virkelighed? Dertil kommer en række videnskabsteoretiske spørgsmål, som er særlig relevante for historikere, såsom spørgsmålet om tid og historicitet, forholdet mellem fortid, nutid og fremtid såvel som kollektiv erindring og dens politiske funktion.

På Saxo-Instituttet er alle historikere engagerede i teoretiske spørgsmål, der knytter an til deres forskningsområde, mens nogle har specialiseret sig i videnskabsteori, herunder også videnskabshistorie, historiografi og idéhistorie.