Foto: Twdk, Bundesarchiv Bild 146-2003-002-22/Seiler/CC-BY-SA m.fl.

Socialhistorie

God samtidshistorisk socialhistorie kombinerer samfundsteorier med tilvejebringelse og udnyttelse af forskelligt historisk kildemateriale på stadig nye måder. Forskere og undervisere i samtidshistorisk socialhistorie på Saxo-Instituttet beskæftiger sig især med perioden 1850 til 1950.

Klassisk socialhistorie

Interessen for socialhistorien som disciplin går tilbage til 1900-tallets statistikere, der søgte at dokumentere sociale vilkår og problemer gennem etableringer af tidsserier. De klassiske discipliner var demografi, sygelighed og dødelighed, ernæring, ulykker, boligforhold, arbejdsvilkår, lønninger, forbrugsmuligheder, arbejdsløshed, offentlig understøttelse og pensionsforhold.

Magtudøvelse

Forskningen inden for den nyere socialhistorie har i høj grad fokuseret på magtudøvelse: økonomisk, politisk og diskursivt. En magt, som især er blevet udøvet gennem etablerede institutioner som fængsler, sygehuse, sindssygeanstalter, børnehaver, skoler og universiteter, der ses som sociale ’organismer’, hvor behandlernes (lægers, læreres) bevidste eller ubevidste kategorisering eller disciplinering af de behandlede i høj grad har været i fokus. I denne forskning har især filosoffen Michael Foucault sat sig uudslettelige spor.

Sociale relationer

I de senere år er blikket mere rettet mod sociale relationer, hvor netværk, civilsamfund, sammenhængskraft, sociale bevægelser, marginalisering og problemkulturer er omdrejningspunkter. Forskningen har ofte et komparativt perspektiv omkring sociale relationer i forskellige sociale rum indenfor eller imellem nationalstater.

Socialpolitik og velfærdsstaten

Socialhistorikerne har især bidraget med forskning i velfærdsstatens opkomst, udvikling, karakter og problemer. Dermed er socialhistoriens interessefelt drejet i retning af politiske prioriteringer, virkemidler og foranstaltninger. Forskningen i den nyeste og helt nye socialhistorie er endnu jomfrueligt område, hvilket i nogen grad hænger sammen med stramme tilgængelighedsregler for personfølsomt arkivmateriale.