Foto: Francis Tyers, Ben Schumin, Tomasz Sienicki m.fl.

Politisk samtidshistorie

Politisk samtidshistorie som særlig disciplin tog oprindelig udgangspunkt i nationalstaternes indenrigspolitiske og udenrigspolitiske historie. Men disciplinen er på flere måder blevet fornyet i de senere år, og i dag beskæftiger politisk samtidshistorie sig endvidere med bl.a. internationale relationer og transnational historie.

Politisk samtidshistorie i bredere perspektiv

Det er et centralt fællestræk for forskningen i politisk samtidshistorie, at den interesserer sig for den politiske magt og dens udøvelse gennem institutioner og individer. Studiet af politisk samtidshistorie drager nytte af den klassiske kildekritik, men henter også inspiration i bl.a. samfundsvidenskabelige teorier. I de senere år har den politiske samtidshistorie søgt at bygge bro til ikke blot samfundsvidenskaberne og den økonomiske historie, men også til kulturhistorien. Det er udtryk for den erkendelse, at politisk samtidshistorie, lige så lidt som andre historiske discipliner, kan stå alene, men bør studeres med et åbent blik for tilstødende discipliners og fags indsigter og fagtraditioner.

Det 20. og 21. århundrede

Forskere og undervisere i politisk samtidshistorie på Saxo-Instituttet beskæftiger sig med det 20. og det 21. århundredes historie, omfattende de to verdenskrige, mellemkrigsårene, den kolde krigs historie, og den efterfølgende periode fra 1990 til i dag. Den politiske samtidshistorie lægger typisk vægten på den allernyeste historie, ofte i takt med at nye arkivalier bliver åbnet for forskningen.

Fokus følger med tiden

Tiden fra 1870’erne frem til Første Verdenskrigs afslutning var i mange år - indtil 1960erne - et tyngdepunkt i instituttets samtidshistoriske undervisning og forskning. Herefter forskød hovedinteressen sig til besættelsestiden og Anden Verdenskrig, og i de sidste 20-30 år er den kolde krigs historie, EF/EU’s historie, moderne politisk idehistorie og politisk kultur, menneskerettighedernes historie m.v. også blevet centrale forsknings- og undervisningstemaer på Instituttet. Der mærkes i disse år også en øget interesse blandt studerende og undervisere for den politiske samtidshistorie i tiden efter 1990.