Moseområde nær Store Vejleå, Sjælland 2013. foto: M. Nielsen

Moseområde nær Store Vejleå, Sjælland 2013. foto: M. Nielsen

Vådområdernes arkæologi

Mosen som ressource og aktivitetsområde – et satsningsområde ved Arkæologi på Saxo-instituttet.

Vådområder udgør et stort forskningspotentiale, og arkæologiske undersøgelser i moserne repræsenterer en lang og internationalt anerkendt, dansk forskningstradition. Det skyldes blandt andet gode fundmuligheder og bevaringsforhold i de kølige, våde miljøer. Maglemosekulturen, Moseligene, Våbenofferfundene og Vikingeskibene fra Roskilde fjord har kanonisk betydning, ligesom der findes en stærk metodeudvikling indenfor vådbundsarkæologien: mosegeologi, udgravningsteknik, opmåling og konservering.

Søer, moser og fugtige engdrag har gennem hele forhistorien udgjort barrierer for færdsel og kommunikation. Men de har også været ressource- og aktivitetsområder, og det er dette aspekt, som danner fokus for et kommende satsningsområde på Saxo-instituttets arkæologiske fag. 
I mesolitikum fungerede det våde land som bosættelsesområde, spisekammer og transportvej, og i neolitikum, bronzealder og jernalder var det også rum for talrige offerhandlinger. Men samtidig var det et vigtigt ressourceområde, hvor man hentede myremalm og tørv, skar el og pil, eller udnyttede vandet til madlavning, vanding af husdyrene, tøjvask eller til rødning af hør. Moserne har også været benyttet til egentlig bosættelse, enten direkte på vådaflejringerne eller på holme i det våde land. Maglemosehytterne ved Ulkestrup Lyng, Muldbjergbopladsen i Åmosen og de befæstede bopladser Borremose og Lyngsmose er gode eksempler. Men hvordan skal vi forstå sådanne pladser? Er det langvarige eller kortvarige ophold? Og hvorfor valgte man at opholde sig - eller ligefrem bosætte sig - i en mose? Måske har disse steder haft en særlig funktion og betydning. Og måske kan samme betydning knyttes til de vadesteder og vejanlæg, der optræder i nærheden.

Inden for satsningsområdet fokuseres først på problemstillinger inden for neolitikum, mens den øvrige del af forhistorien inddrages som tolkningsmæssig referenceramme. Med satsningen ønsker vi at etablere en forskning, undervisning og metodeudvikling på tværs af fagdiscipliner og et væsentligt aspekt bliver at undersøge allerede udgravede fundmaterialer med nye analysemetoder. Der planlægges desuden internationale feltkurser, hvor specialister underviser de studerende.
Vi fokuserer på to cases, Tibirke i Nordsjælland og Bøgeholm på Bornholm. På pladserne er der unikke bevaringsforhold for organisk materiale, og de kan være med til at afklare pladsernes funktion og give vigtig, ny viden om ellers ukendte aspekter af Nordeuropas tidlige bondesamfund. Tibirke er et mellemneolitisk anlægskompleks bestående af en pælebygget vej, som fører over mosen til en lav holm, hvor der er udgravet et omfattende bopladsmateriale. Samme sted er der i førromersk jernalder anlagt et stensat vadested og en trædestensrække. Meget tyder på, at der også er en bosættelse samtidigt med disse fænomener. Bøgeholm er en ligeledes en mellemneolitisk boplads på en holm. Den er placeret i den nu delvist tørlagte Vallensgård Mose på det centrale Bornholm. Med en placering ved foden af Ekkodalen udgør landskabet en dramatisk ramme om lokaliteten, hvilket sandsynligvis har haft betydning for dens placering.

Ph.d.stipendiat Rune Iversen
Undervisningsadjunkt Pernille Foss
Lektor Mikkel Sørensen
Lektor Per Ole Rindel
Lektor Henriette Lyngstrøm