Produktion, arbejdsmarked og arbejdsliv

Et karakteristisk træk ved den globale magtbalance ved indgangen til det 21. århundrede er en forskydning fra vest mod øst. Denne udvikling ses ikke mindst på produktionsområdet, hvor man i en årrække i Danmark og andre vestlige lande har oplevet, at industri og anden løntung virksomhed er lukket ned eller flyttet ud af landet.

Parallelt med den stadigt mere globaliserede økonomi er de nationale arbejdsmarkeder blevet åbnet op, og den arbejdsmarkedsregulering, der blev opbygget gennem det 20. århundrede, er blevet udfordret af konkurrerende reguleringsformer fx fra tidligere østbloklande. Arbejdslivet er som led i denne udvikling under grundlæggende forandring bl.a. på den måde, at faste arbejdstider, velafgrænsede fag- og ansvarsområder samt et klart skel mellem arbejde og fritid ikke længere er en selvfølge. I dag efterspørges fleksible, innovativt orienterede medarbejdere, og det er iværksætterånd og innovation der understøttes, fordi det betragtes som nødvendigt for samfundets overlevelse.

Etnologi har en lang tradition for at udforske, hvorledes samfundets subsistensgrundlag og produktion i skiftende historiske perioder er knyttet til arbejdsliv, sociale modsætninger, relationen mellem familieliv og arbejde m.v. – hvad enten det drejer sig om det agrare, industrielle eller post-industrielle samfund. Der lægges vægt på at forstå, hvordan forholdene må anskues i et kompleks af hverdagspraksis og materialitet (såsom redskaber og arbejdsprocesser) samt organisatoriske, politiske og diskursive konstellationer.

Centralt står endvidere de større historiske forskydninger på disse områder.