Migration og integration

Klimaforandringer, politiske og økonomiske kriser samt demografiske ændringer vil også i fremtiden øge den geografiske mobilitet. Indenfor dette fokusområde arbejdes der særligt med vilkårene for og de hverdagslige konsekvenser af den stigende mobilitet over grænser, og med de transformationer af de nationale og europæiske arbejdsmarkeder og politiske og sociale institutioner, der følger deraf.

 På Etnologi arbejdes der med en bred forståelse af migrations- og integrationsprocesser omfattende alle aspekter af bevægelsen fra oprindelseslandet til destinationslandet, samt den række af aktører, infrastrukturer og netværk, herunder familien, som er involveret. Der lægges vægt på at forstå forholdene i relation til statslige og EU-retslige migrationspolitikker, herunder nye sociale teknologier, der regulerer, faciliterer og/eller begrænser migrationen. Globalt set er der tale om grundlæggende forandringer af virksomheds- og produktionslandskabet, der i stigende grad henlægges fra Vesten til Asien og Østeuropa. Dertil kommer at terror- og sikkerhedspolitiske problemstillinger sammen med øget de-sekularisering har sat migrationens betydning for befolkningens loyalitet og sammenhængskraft på den politiske dagsorden på nye måder.
 Set fra migrantens perspektiv er der forskellige bevæggrunde for migration; den kan f.eks. være cirkulær, velfærdsbetinget, aldersrelateret, eller ske som følge af familiesammenføring eller flygtningestatus pga. politisk, etnisk eller religiøs forfølgelse. Forskelligartetheden i disse former for migration stiller nye spørgsmål til velfærdsstatens sociale og politiske rettigheder.
 Europæiske dimensioner af migrationsprocesser er i fokus, men med komparativt udblik til andre verdensdele. Det er ligeledes et kendetegn for den etnologiske indgangsvinkel, at aktuelle migrationsproblematikker anskues kulturhistorisk.