Kulturlandskab, urbanitet og naturressourcer

På Afdeling for Etnologi udforsker vi, hvordan mennesker etablerer beboelige steder i verden. Dette indebærer, at de fysiske omgivelser anskues som både en præmis for og et produkt af menneskeligt virke. Vi undersøger, hvordan dette virke til forskellige tider og forskellige steder indlejres i landskaber som kulturelle former, praksisser og erfaringer. Udgangspunktet er at undersøge, hvordan natur og kultur altid er sammenfiltret.

Dette betyder, at alle landskaber er kulturlandskaber i den forstand, at havet, kysten, ørkenen og skoven er medieret af menneskelig praksis, ligesom byrummet, parken og infrastrukturen er det. Vi beskæftiger os fx med fiskeri, landbrug og byliv og ser på, hvordan folk handler ud fra de muligheder og begrænsninger, som natur- og kulturlandskaberne giver dem og hvorom forskellige processer udfoldes som fx suverænitetshævdelse. Konkret bliver der arbejdet med den omlægning af landbrug og fiskeri, der finder sted i forbindelse med EU’s strukturrationalisering og kapitalisering af produktion og brug af natur som ressource i Europa. Kampene om ressourcer i landskabet afføder også en ny landdistriktspolitik, som forandrer vilkårene grundlæggende for livsformerne i de vidt forskellige kulturlandskaber, der omgiver de urbane rum i det europæiske bysystem. Herunder bidrager afdelingen til forsknings- og udviklingsarbejdet i de nordiske farvandes kystsamfund med henblik på at lokalisere potentialerne for bæredygtige livsformer. Tilsvarende arbejdes der med byernes transformation og forandringer i anvendelsen af de urbane rum, der danner nye urbane kulturformer og ændrer bysystemers relationer til landdistrikter. Den sammenhængende udfordring for vidt forskellige befolkninger at opretholde og at gøre byer, land og kyst beboelige i forbindelse med naturkatastrofer, klimaforandringer, affolkning, nykolonisering og globalisering bliver udforsket på tværs af kontinenter og regioner.