Forhistorisk arkæologi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Forskning > Forskning på fagene > Forhistorisk arkæologi

 Forskningen i forhistorisk arkæologi

Arkæologien står med det ene ben i humaniora, herunder historie i bredeste forstand, det andet i naturvidenskaben. Arkæologien beskæftiger sig med menneskets kulturelle og samfundsmæssige udvikling fra de ældste tider til nutiden og overalt på kloden. Denne såkaldt menneskeskabte materielle virkelighed er samtidig forankret i en større materiel verden primært defineret af geo- og bio-videnskaberne, men også af fysik, astronomi m.m. De faglige relationer er derfor usædvanligt mange, hvorfor arkæologien verden rundt er placeret i mange forskellige institutionelle og fakultære sammenhænge. I Amerika befinder arkæologi sig gerne sammen med socialantropologi, i Holland f.eks. sammen med naturvidenskab.

Arkæologiske undersøgelser og fortolkninger

Arkæologiske undersøgelser foretages med en bred vifte af højtudviklede, ofte naturvidenskabeligt og teknisk prægede videnskabelige metoder til tilvejebringelse, datering, behandling og fortolkning af data. Fortolkninger søges i de rene forhistoriske perioder tilvejebragt gennem analogier og med støtte bl.a. i dele af samfundsvidenskaberne. De skriftlige kilder, humanisters data par excellence, spiller, hvor de er til stede, en rolle dels som akkompagnement, dels (og primært for senere perioder) som konkret oplysende og belysende.

Arkæologiske fagtraditioner

Arkæologien opdeles gerne i en serie fagtraditioner. Man kan tale om dansk (eller gerne nordisk) arkæologi, europæisk arkæologi, afrikansk arkæologi, arktisk arkæologi, osv. Andre termer dækker specielle perioder og områder som f.eks. klassisk arkæologi eller det tidsmæssigt  bredere begreb nærorientalsk arkæologi. Hertil kommer en meget lang række emnespecifikke termer som marinarkæologi, eksperimentalarkæologi, etnoarkæologi, zooarkæologi, astroarkæologi, m.m.

Arkæologiske metoder

Forhistorisk arkæologi (oprindeligt et skældsord benyttet af "skrifthistorikere") dækker dels de perioder fra hvilke der ingen skriftlige kilder foreligger, dels en almenarkæologisk metode og fortolkningssæt, der, støttet af naturvidenskaben, kan anvendes overalt på kloden og med henblik på alle tidsperioders kulturelle levn. Det skal tilføjes, er på grund af det brede tids- og rumspand er tale om meget forskelligartede metoder også inden for samme region (forskellen mellem f.eks. studiet af jægerstenalderen og af vikingetiden i Danmark).