Bogen er baseret på et kvalitativt studie af etniske minoriteters dagligdag og familieliv i Danmark, Den undersøger, hvordan børnefamilier med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og irakisk baggrund søger at indrette deres hverdag i Danmark, og hvilke overvejelser og prioriteringer forældrene gør sig i den forbindelse. Studiets analytiske enhed er familien, udgjort af forældrepar med hjemmeboende børn, og den sociale institution, som denne udgør. De roller, som medlemmerne i en familie har, og den plads, de indtager i forhold til hinanden, bygger på en underliggende struktur udgjort af familiens daglige rytme, livsform og rutiner. Hvordan vi som mennesker i det daglige prioriterer vores tid og penge, udgør et spørgsmål, som rammer ned i kernen af denne daglige organisering og indretning af familielivet – og de værdimæssige overvejelser og motivationer bag. Gennem et fokus på, hvorledes etniske minoritetsforældre i Danmark prioriterer deres tid og økonomi i det dagligdage familieliv, er det derfor muligt ikke alene at sige noget om, hvilken aktuel hverdag familierne har, men også hvilken fremtidig tilværelse forældrene stræber efter – for dem selv og for den næste generation, deres børn. På samme tid skaber tilgangen et vigtigt indblik i de muligheder og begrænsninger, som forældrene oplever i det daglige i forhold til deres bestræbelser på at opnå deres mål. Frem for en intention om at vurdere graden af de medvirkende familiers ’integration’ i det danske samfund har formålet med undersøgelsen med andre ord snarere været åbent at undersøge, hvorvidt det at være en familie med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark slår igennem, når det omhandler forskellige aspekter af hverdagen, som knytter an til tid og forbrug. I den forbindelse fremanalyseres det i bogen, hvordan forskellige politiske og offentlige diskussioner om ‘etniske minoriteter’ og deres ‘integration’ direkte og i detaljen indvirker på etniske minoritetsfamiliers hverdagsliv og domestiske rutiner – inklusive de generationsmæssige fremtidsstrategier, som disse rutiner bliver et udtryk for. Dette udgør en tematik, som ikke kun sjældent er berørt i den politiske og offentlige debat, men som også er underbelyst i den socialvidenskabelige migrationsforskning.